Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Himlen staa os bi!« raaber hun. »Det er intet
vore Folk!«
Men i det samme kommer de løbendes op ad
Fald-rebet, de Satans Djævle, og springer ind paa Dækket
lige saa gesvindt som Abekatte og 1—2—3 Musketten
til Kinden og skyder ud paa vore stakkels Folk, der
kom ud under Bakken og skulde hen til Taklerne
og hejse Fartøjet. Jeg saa den gode ærlige Skipper
Adrian l’alde bagover og et Par Stykker foruden ham.
»Vil I ha ve mere? Eller giver I Jer straks?«
raabte Én, der saa ud til at være deres bedste Bas
— hvis ellers man kan bruge de Ord om slige
ugudelige og ryggesløse Mennesker. — »Hvor er Skipperen?
Lad os se den smukke Mand!«
Ak, om jeg havde kunnet løbe ind og taget Adrian
Heinmerts Pistoler, der laa ladte inde i Hytten! Men
det var ej at tænke paa og havde vel intet nyttet,
disværre!
»Vi har ingen Vaaben,« raabte vore stakkels Folk.
»Vi kan jo ingen Modstand gøre.«
»Se, det maa jeg lide,« sagde deres Opperhoved,
»Hollænderne er altid mer förnumstige end Spaniolerne,
de bliver gemenligen helt desperate, — om end det
hjælper dem lidet. Godt, saa tager jeg dette Skib i
Eje for de frie og mægtige Boucanirer, — dér sidder
min Kniv; saa længe den sidder dér, bliver alle Mand
paa Dækket, og den første, der rør sig fra sin Plads,
er Dødsens.«
Og saa slog han sin Kniv ind i Stormasten —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
