Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Fruen paa Havreholm, hvad man vilde, saa
var hun alligevel et af det Slags
Fruentimmer, som der ikke gik tolv af paa Dusinet.
Der var kommet noget vist køligt og
reserveret over hende, siden hun var kommen
op efter sin Sygdom; men der var Tømmer
i hende, det var kjendeligt nok, rigtigt sejgt
Tømmer af den jydske Kaliber, som blev
fældet i Baastrups og Havreholms Skove.
Hansen havde siddet længe og stirret paa
Winterfeldt; saa havde han sagt tilsidst:
»Saadan en Kone kunde jeg have ønsket
dig, Grev Winterfeldt — det vil sige, du
skulde havt hende for en syv, otte Aar siden,
den Gang du kunde ha’e dannet hende efter
dit eget Ribben, ligesom Adam flk Eva . . .«
— Der var endnu et Besøg, Winterfeldt
vilde aflægge, og det var det, han længst
havde tøvet med. Han vilde endnu en Gang
se Lissy og sige hende Farvel. Han vidste,
at han rolig kunde gjøre det, og at Krisen
var forbi, men alligevel havde han opsat det
fra Dag til Dag. Nu var det umiddelbart
Fruen paa Havreholm. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
