Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Han lagde Mærke til, livor meget
Sygdommen havde taget paa hende, hvor mager
hun var bleven, og Farven i hendes Ansigt
saa sårt og bleg. Kun Øjnene var blevne
ved at være de samme, dybe og
udtryksfulde som altid. Han forstod, hvor meget
hun havde gaaet igjennem for hans Skyld,
og det tog om Hans Hjærte som en kold og
klam Haand. Men kun for et Øjeblik; saa
sejrede igjen hans sikre Overbevisning om,
at han alligevel havde handlet rigtigt, og at
han ingen Ting havde at bebrejde sig.
Han svarede hende, idet han saå paa
hende med det ærlige Blik, der intet har at
skamme sig over og intet at undvige:
»Naar min Ære kræver det, saa handler
jeg uden alle andre Hensyn, hverken til mig
selv eller andre . . .«
»Er det svært at handle saaledes?«
spurgte hun. »Koster det ingen Kamp, og
føler man ingen Medlidenhed med dem, det
gaar ud over?«
»Nej, det koster ingen Kamp,« svarede
han. »Naar to Mennesker staa overfor hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
