Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Hefte - Reisekammeraten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— —
nu behøvede han stet ikke at holde paa den
Dukke, den kunde jø dandse af stg selv. Det
var der ingen as de andre der kunde.
Da det siden blev ^at, øg alle Folk i
Bettshuset vare gaaet i Seng, var der een^
der sukkede saa forsttækkelig dybt, øg blev saa
længe ved, saa de allesammen stod op, sor at
see bvem det kunde væte. Manden, der havde
gjort komedien, gik hen til sit lille theater,
for det var der inde^ at nogen fukkede. ^slle
trædukkerne laae imellem hinanden, Kongen øg
alle Drabanterne, og det vat dem^ fom sukkede
saa ynkeligt og stirrede med deres store
l^las-^ine, sor de vilde saa gjerne blive smurt lidt
ligesom Dronningen, at de ogsaa kunde komme
til at røre sig as stg selv. Drønningen lagde
fig lige ned paa sine Knæ, øg rakte sin deilige
guldkrone i Veiret, mens hun bad; „tag kun
den, men smør min ^emal og mine Hostolk
da kunde den stakkels Mand, der eiede
^ome-dien øg alle Dukkerne, ikke lade være at græde,
sor det gjorde ham virkelig saa ondt sor dem;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>