Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Hefte - Den lille Havfrue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 26 — ^
lille Havstue, „kunne de da altid leve, døe de
ikke, som vi hetnede paa Havet ^
„^o l^ sagde den gamle, „de maae ogsaa døe,
øg detes levetid et endogsaa kottete end vor.
Bi kunne blive tte bundtede Aar, men naar vi
saa høre op at være til her, blive vi kun Skum paa
Bandet, have ikke engang en l^rav hernede
mel-lem vote Kjæte. Bi bave ingen udødelig Sjæl,
vi faae aldtig ^iv mete, vi ere ligesøm det grønne
Siv, er det engang staaret øver, kan det ikke
grønnes igjen! Mennestene derimød have en Sjæl,
som lever altid, lever, ester at legemet er blevet
^ord; den stiger op igjennem den klare ^ust,
op til alle de stinnende Stjerner! ligesom vi
dykke op af Havet øg see Mennestenes ^ande,
saaledes dykke de op til ubekjendte deilige Steder,
dem vi aldrig saae at see.
„Hvorsor fik vi ingen udødelig Sjæl^ sagde
den lille Havsrue bedrøvet, „jeg vilde give alle
mine hundrede Aar, jeg har at leve i, sor bløt
een Dag at være et Menneste øg sidens saae
Deel i den himmelste Berden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
