- Project Runeberg -  O. T. /
121

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

os lidt as Deres Breve. Det var ikke smukt af Dem!
De og Maren har dog altid været kaldt Kjærestefolk.
De var to kjønne Børn begge tø, øg De har ikke taget
Skade af at vøxe." —
Klokken Fire famledes allerede Aftenselskabet, en
heel Flok unge Damer, et Par gamle og Secretairen,
der udmærkede sig ved en Samling af Signeter, fom i
et langt Uhrbaand ideligt flog ham paa Siden af
Maven, og ved et fkinnende, hvidt Kalvekryds, ftive
Flipper og en Hanekam, yvori hvert Haar syntes at
ligge i en affecteret Stilling. De vandrede Alle ned
mod Fjorden. Otto havde nogle Forretninger, faa han
kom noget ester. J det han ene gik gjennem Gaarden,
kjørte l^an fra Baghuset et frygteligt vildt Skrig, der
gik øver i eu l^æs Hulken, førfkrækket traadte hau
nærmere, øg saae nu Moster sidde midt oppe mellem de
store Klyner^. Præstinden i Delphi knude ikke see
mere sorstyrret ud. Huu havde revet sin Kattuns Kuppe
as Hovedet, det lange graa Haar sløi hende øm Skul^
drene, med Føddrene trampede hun søm et arrigt Barn
paa de støre Tørv, saa enkelte fløi i forskjellig Retning.
J det ljun faae Otto, blev huu øieblikkelig rølig, men
snart knugede huu de magre Hæuder sør Ansigtet øg
ljulkede høit. At saae Svar paa, hvad hun feilede, var
ikke tænkeligt.

„O, huu er kun krakilsk!" sagde Pigen, søm Ottø
^henvendte sig til. „Moster er vred, sordi huu ikke er
iuviteret med ud at seile. Saaledes bærer hun sig
altid ad! hnn kan være ond! sorleden hnn skulde hjækpe
mig at vride Lageuer, vred huu altid til den samme Side
som jeg, saa vi aldrig kunde blive særdige, og det gjorde
saa ondt i mine Hænder!"

Otto vandrede til Fjorden. Seilet blev beiset,
Secretairen tog sin Spilledaase frem, og saa glede
de nnder Toner hen over Vandet i det brændende
Solskin.

^ Tørv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free