Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18^
jeg bilde mig ind, jeg er Hr. Thoftrup, og har
vuudet den deiligste , sine Frøken. Juchhei ! det er
Cømediautspillerliv, vi føre!"
Ottø forlod ham, men hørte, hvor Heinrich
fang:
„Tra ri ro,
Der Sommer der ist do!
^um Viere, ^um Viet^e,
Der winter liegt gesang^n,
llnd mer nieht da^u tommt,
Den s-lagen mir mit Stangen.
jo!
Der Sommer, der ist do!"^
Som paa den klare solbelyste Dag pludselig en
Taage kan skyde sig frem, slukke det varme Sollys,
skjule den grønne Kyst øg førandre Alt til Graat i
Graat, saaledes blev det sor Otto, der nylig sølte fig
saa lykkelig øg ungdømsglad.
„De kan roligt sove!" sagde Verten, da Otto kom
tilbage til Slagelse. „De skal betids nok blive kaldet paa,
at De kan komme med Posten."
Men hans Hvile var, som den Febersyges.
Posthornet lød i den tømme Gade. De rullede
asfted; det var ved Daggry.
„Er det et Rettersted^" spurgte eeu af de Reisende,
og pegede paa Høien, hvor, i denne Afstand, Korset
kun tøg sig ud som ett Pæl.
„Det er hellig Auders^ Kors!" svarede Otto,
og levende stod sor ham Erindringen sra Aftenen
forud.
„Existerer det virkeligt^" sagde den Fremmede.
„Jeg har læst om det i Gjengangerbrevene."
Det var ett fmuk Morgen, Solen brændte varmt,
Søen var blikstille, desbedre gik da Dampskibet. Børten,
søm alt var seilet ud tø Timer tidligere, laae endnu
^ Vasthings Voltslieder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
