Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 55 —
i
Mare, saa at han hverken kunde skrige eller reise
sig — Snart mættede de Hungrige paa
Straaleietog snart satte de en kjær Afdod lpslevende igjen tilbage
i den gamle Huuskreds.
Men kun nogle Timer varer det deilige
Tryllespil, saa kommer Fornuften og jager den gamle Mand
Sovuen paa Døren; i Huj og Hast maa han da pakke
sine brogede Drømmebilleder sammen, saa at vi
sædvanligviis sjælden faae en ordeulig Ende paa det
natlige Skuespil. Den Gamle lister sig bort med sin hele
Flitterstads, der bliver til Intet, naar man seer den ved
lhs Dag og med aabne Øine
„Ja, den hele Herlighed hører just ikke til mit
Departement, -„beghndte min Ledsager igjen,“ det er et
Skuespil, hvortil Taarnvaegteren har første Plads, men
det er ogsaa det eneste Jordiske, han har at fornøie sig
med. Han er et indskrænket Væsen, et Slags Peri,
der hverken hører til Himmel eller til Jord, men maa
bevæge sig paa sin snevre Taarngang Men vi hernede
have Eventyr paa Eventyr, lige fra jeg faaer sat Liv
i mine skjønne Aander og til Hanegal. — — Men De
kjender nok ikke mine skjønne Aander?“ spurgte han.
„Der seer De strax een af dem,“ vedblev han og pegede
paa Gadelygterue; „det er ganske morsomt at høre
paa, hvorledes disse smaa Tingester kunne sprutte af
Forfængelighed naar der først er sat Jld i deres Smule
Væge, og de saa skinne en halvsnees Skridt hen ad
Gaden; strax see de med saadan Foragt op paa de
velsignede Guds Stjerner-, der dog ere ganske andre Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
