Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Denne vedblev uafbrudt at trcenge fremad.
Paa enkelte Steder, hvor Grunden var blod,
saae Jakob Daa friste Spor af Fodtrin, langs
med Aalpbet, loengere borte forsvandt disse
igjen, de nedhængende Grene fra Hassel- og
Brombærbuske hvcelvede her et tcet Tag over
Vandet, fra de steile Brinker paa begge Sider.
Imidlertid var Jakob nu kommen i Aande, han
vadede igjennem Aaen, klavrede op af Brin-
kerne, ansporede Hunden og pustede Asken fra
Lunten paa sin Bssse med en Jcegers hele
Ufortrsdenhed. Stien, som lsb langs med
Aaen, fsrte ham efterhaanden dybere ind i
Skoven, uden at han agtede eller gav sig Tid
til at besvare de gjentagne Signaler, hans Ven«
ner udstsdte. Pludseligt dreiede Hunden til
Siden og fulgte langs med en ncesten ukjendelig
Fordybning i Jordsmonnet, hvorigjennem Regn-
skyl og Tssnee om Foraaret dannede sig et
Gjennemlpb fra Bakkerne ned til Aaen. Da
denne Fordybning lsb tvcers over Tirsbcekveien,
og derved spcerrede Overkjsrselen om Vinteren,
havde man lagt en temmelig hsi Bro eller
Steenkiste derover. For Biedlikket var som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
