Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Roland bukkede og gik. Paa denne sidste
Attring havde han intet Svar. Grevinden
var saa artig at fplge ham ud i Forværelset.
Den paafslgende Vinter sad en Eftermid-
dag henimod Aften Kirsten Ryle og Roland
indeiHytten foran en Tsrveild, som brcendtepaa
Skorstenen. Kirsten havde skudt sin Rok tilside
og lcenet sig tilbage paa Halmstolen; hendes
dybe, langtrukne Aandedrag tilkjendegav, at hun
var i Begreb med at falde ispvn. Roland stir-
rede stift hen for sig ind i Ilden. Hvergang
Flammerne blussede op, kastede de deres Skin
over Taterkonens barske og rynkede Trcek og
farvede Rolands blege Ansigt med en rsdlig
Glands. Udenfor var Veiret raat og stormende,
et dybt Lag Snee bedcekkede Jorden og fcestede
sig som Rim i Lyngbuskenes Toppe. Der gik
en Tid, uden at Stilheden i Bcerelset blev af-
brudt. Af og til vaagnede Roland as de Tan-
ker, som beskæftigede ham; han bsiede sig til-
bage paa Stolen henimod Vinduet, som om han
lyttede. Endelig lagde han sin Haand paa Kir-
stens Arm og udbrsd med den blide og sorg-
modige Stemme, der var ham egen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
