Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
ham med sit inderste Væsens Tanker, sine Sorger
og sine Tvil? Aldrig havde det faldt hende
ind. Hun var saa vant til at gaa ensom med
alt. Livet havde tidlig tat hende i sin strenge
Skole; hendes Barndom og Ungdom havde vært
vanskelige og fulde af Uro og Spænding, den
Ven, hun elsket fra Barndommen, gled bort fra
hende, og hun kom ind i et glædeløst Ægte«
skap, før hun helt var voksen. Hun var ung
og stærk, og Livet kaldte paa hende. For Livet
kalder ogsaa paa en ung Kvinde. Men Vaarens
Sang, som vækket hendes Sandser og gav hen«
des Sind en kort Glemsel, forstummet, og hen«
des Sommer blev solløs og mørk.
Saa hændte det med ett, at hun blev kaldt
til Livets store Høitid; han, som hun altid
havde elsket, kom tilbake, og hun eiet ingen
Motstand mer. Hun blev hans som en selv«
følgelig Ting; hjælpeløst i Kjærlighetens Vold.
Men saa kom den Dag, da hun maatte vælge
mellem ham og sit dødssyke Barn, som hun
havde forladt. Hun vaagnet som af en Drøm. Og
da Kaare efter en lang og pinefuld Venten, som
var værre end Døden, kjendte hende, slog sine
feberhete Arme om hendes Hals og hvisket «Mor»,
om igjen og om igjen, som i Dødsens Angst
for, at hun igjen skulde bli borte, da sank hun
sammen i en eneste brændende Bøn om at faa
beholde ham, og faa være hos ham alle sine
Dage, hvad der end maatte ske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
