Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Paa Præstgardsholmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
gaard og et Bondenavn af de bedste. Og gjerne
vilde han omsætte sin byrdefulde Arv i lettere
Værdier. Det gjaldt at nytte Høvet. Nu var
der Penge at faa for Jord og Skog, store Penge,
og den som ikke solgte nu, var en daarlig For*
retningsmand. Men en Bonde maatte ogsaa være
Forretningsmand i vor Tid, skulde han greie
sig. Han kunde ikke længer leve af en Mjølke*
skvæt og gamle Staburskinker. Hver Time
paa Dagen var der Spørgsmaal efter Kon*
tanter.
Men endda gamle Gunnar nu bare var en
Føderaadsmand paa sine Fædres Gaard, stod
han som et urokkeligt Fjeld i Veien for alle
Olavs Planer. Han levet sit vante Liv i det gamle
store Tømmerhus med sin yngste Datter Liv og
de gamle Tjenere, og han deltok i Gaardens
Arbeide som før, for han var stærk og sund og
arbeidsglad som i de unge Dage. Men det havde
været Skik der paa Gaarden at gi fra sig i 60
Aars Alderen og la de unge komme til at røyne
sig. Paa den Maaten blev det bedst for alle.
Men nu havde Gunnar alt mer end en Gang
angret, at han lot Olav faa Gaarden. Heller
skulde han set den i Jons Hænder. Men Jon
var yngre; han var en kunstfærdig Laasesmed
og gift i en anden Bygd.
— Den Dag Gunnar havde heist Flagget for
at hilse Kaare Runge velkommen til Bygden
igjen, stod han og saa utover Mark og Eng i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
