- Project Runeberg -  Rousseau og hans tanker i nutiden /
158

(1909) [MARC] [MARC] Author: Hulda Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

Prinsen af Contia Vildt

*De ved sikkert, at min Gouvernante, min Veninde, min
Søster, mit alt, endelig er blit min Hustru. Naar hun har
villet følge min Skjæbne og dele mit Livs Misere, bør jeg
idetmindste sørge for at det kan ske med Ære. Tillid og
Agtelse har knyttet disse Baand.*

I sine mest fortvilede Perioder, bl. a. i den værste Motiers
Tid da han «før Vinteren er tilende maa finde et
Hvilested, som Menneskene ikke kan ta fra ham,» skriver han
til sine Venner og ber dem indstændig ta sig af «denne
gode Pige* som han maa forlade. Han anraaber Præsten
d’Amberier om at ha den Barmhjertighed i Tilfælde at
love hende «sin Protektion og sine Raad, bli hendes
Beskytter og være hende i Faders Sted. Hun har sine Feil,
det er nu Menneskenes Skjæbne; men hun har ogsaa
sjeldne Egenskaber: et godt Hjerte, Ærbarhed,
Trofasthed og en Uinteresserthed som bestaar alle Prøver.*

— Tilsidst kom han dog atter tilbage til Paris, hvor
det skulde være lettere at tjene det nødvendige til
Livets Ophold.

Han skrev ikke mer; fattigere og fattigere blev han, og
hans Sygdom gjorde ham efterhvert næsten til Krøbling.
Sin Fattigdom tar han med Ro; men han taaler bare ikke
at man beskjæftiger sig med den. Der er endnu nogle faa
Venner, som gjerne vil hjælpe ham; men han afviser
dem.

Til Moultou, som taktfuldt og fint forsøgte at faa yde
ham en Pengehjælp, skriver han krænket: «Det gjør mig
ondt, at Deres Tilbud om Deres Portemonaie berøver mig
den Udvei i Nødsfald at betjene mig af den. Min kjæreste
Grundsætning er, aldrig at anholde om noget hos dem som
tilbyder mig. Jeg straffer dem fordi do har berøvet mig
en Ven, idet jeg berøver dem en.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hgrousseau/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free