Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Omfang, i hvilket Filosofi kreves til Filosofikum. I maa
nedlige Sammenkomster blev der da drøftet forskellige
Emner i og udenfor Filosofien, oftest saaledes at de Stu
derende indledte efter Tur; dog holdt jeg ogsaa Belv under
tiden Indledningsforedraget. Disse Sammenkomster Batte
jeg stor Pris paa ved det personlige Bekendtskab, de førte
til i mange lilkXl6e. Det glædede mig særligt at erfare,
hvorledes der her blev lagt Grund til mange Venskaber
mellem Deltagerne. Mange deltog Aar ud og Aar ind i
disse Sammenkomster; men jeg maatte undertiden ud
skyde de ældste Aldersklasser, for at de ikke skulde trykke
de yngre. Der er ogsaa for mig selv voxet Venskabsfor
hold frem af saadanne Sammenkomster. Mænd som Val
demar Vedel, Georg Saxild og Niels Møller er jeg derigen
nern kommen i et personligt Forhold til, som nok holder
Livet igennern, siden det har holdt Baa længe. Blandt de
Afdøde mindes jeg med Vemod Knud Ipsen, hvis efter
ladte Skrift om Diderot jeg udgav med en Skildring af
hans Liv og Personlighed.
Blandt dem, der en Tid deltog i disse Sammenkomster,
var ogsaa to unge Mænd, der senere vandt smukke Navne
som Digtere, Johannes Jørgensen og Viggo Stuckenberg.
Johannes Jørgensen erindrer jeg som en ivrig ung Bio
log, der fra Studiet af Tysk var gaaet over til Naturvi
6en3kaden. Han holdt ude hos mig et Foredrag om Weis
mann’s biologiske Teorier. Men Biologien kunde ligesaa
lidt holde ham fast som det tyske Sprogstudium, og efter
at han i nogen Tid havde talt om at studere Filosofi, of
rede han sig ganske for Litteraturen. Jeg syntes godt om
den unge Mand med de smukke Øjne paa det mongolske
Ansigt, men jeg kan — ifølge hans egen Selvbiografi —
ikke rose mig af at have været noget for ham. Hvad der
efter hans egen Fremstilling har intere3Beret ham ved Fi
losofien, kar egentlig kun været det, at den ikke kunde
stille nye Autoriteter op istedetfor de gamle, han mente
at have korladt en Gang for alle, og han kandt det da ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
