Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. 1914—1922
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
De foregaaende Afsnit af disse Erindringer ere sluttede
i December 1916, og jeg tænkte mig da ikke, at der skulde
komme en Fortsættelse. Men de Aar, der er gaaede siden,
har i mange ydre og indre Henseender været indholdsrige
for mig. Her i mit idylliske Hjem paa Carlsberg, hvor jeg
bedre end i mine tidligere Boliger kan følge Solens og
Stjernernes faste Gang og Skyernes lunefulde Svæven, har
jeg med Spænding fulgt de store Verdensbegivenheder,
medens jeg dog fandt Hvile i det Arbejde, jeg endnu
mente at have for mig, og tillige endnu engang fordybede
mig i Tanken om, hvad der havde givet Livet Værdi for
mig. Herom har jeg Trang til at nedskrive Et og Andet.
Jeg er netop nu (Januar 1922) i den Stemning, der følger
efter Afslutningen af et Arbejde, medens et nyt ikke er
planlagt. Da trænger de egne Oplevelser sig naturlig frem
igen.
Ikke blot gennem Aviserne fulgte jeg Verdensbegiven
hedernes Gang. Gennem Breve fra begge de stridende Par
ter fik jeg Indtryk af, hvorledes man opfattede og stemtes
ved, hvad der gik for sig. For mit eget Vedkommende, som
for de allerflestes herhjemme, var Sympatien übetinget paa
Vestmagternes Side. Ikke blot paa Grund af de Overgreb
fra Tyskland, vi selv navde lidt under, men ogsaa paa
Grund af den reaktionære og militaristiske Holdning i
Tysklands og Østerrigs Politik kunde vi ikke gøre deres
Sag til vor. Det var derfor forfærdelige Tider da Tyskerne
gentagne Gange truede Paris, og da deres svulmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
