Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samvittighed opstaar før den »gode«: Kontrasten er naturligvis
størst, hvor der ikke blot er en Forskel, men en skarp Modstrid
til Stede. Det personlige etiske Liv bliver derfor ofte først
egentligt til derved, at man føler sig i en faktisk Strid med det,
man anser for det Rette.
Samvittighedens specielle Karakter vil bero paa, hvilke Formaal
eller Livsinteresser der for den Enkelte ere de højeste og
udgøre hans reale Selv. Herpaa beror jo ogsaa, som vi have
set, Forskellen mellem de forskellige mulige etiske Systemer lige
fra det egoistiske til det universelt-humane. Men saa omfattende
Livsinteresser den Enkelte end har knyttet sig til, saa føler han
dog i Samvittigheden stedse sig selv som et harmonisk eller
disharmonisk Hele. Hans egentlige Jeg er det, der lever i hine
Interesser; hans ydre Jeg er det, der fremtræder i hans virkelige
Villen; og i Samvittigheden mærker han Forholdet mellem
sit egentlige og sit ydre Jeg, som jo dog begge høre med til
hans Personlighed. Fornegter han et af dem, bliver Samvittigheden
ikke til; men saa bedrager han ogsaa sig selv. Der ytrer
sig i Samvittigheden, som F. C. SIBBERN har vist, en dyb
Selvomsorg, en aandelig Selvopholdelsestrang. Og den ytrer sig først
og fremmest deri, at man vil være ærlig mod sig selv, — selv
om man ikke har været tro mod sig selv.
Det er ikke altid og ikke fra først af, at Samvittigheden
har denne frie, personlige Karakter. Den kan være autoritetsbunden,
og dens Opgave er da at sammenholde Autoritetens
Kundgørelser med Individets egen Villen og Handlen. Det reale
Selv bestemmes da af Lydigheden og Pieteten, og det kommer
an paa, om disse Følelser krænkes eller fyldestgøres ved
Menneskets Færd. Den katolske Kirkes aandelige Magtstilling beror
paa, at den ligesom har forgrenet sig gennem Skriftestolene ud
i sine Tilhængeres personlige Centra. Derved tilvejebringes stor
Fasthed og Bundethed i visse Ting, men tillige stor Frihed i
andre Ting. Ti hvor Autoriteten ikke taler tydeligt, har jeg efter
den katolske Etik[1] — i Kraft af det Princip, at en usikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
