Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette krænker heller ikke Ægteskabets Frihed. Det giver det
kun en ydre Ramme. Hvor den personlige Følelse har talt og
knyttet Forbindelsen, dér vil det kun være at tage alle
Konsekvenserne, naar den ydre sociale og retslige Side bringes i Orden,
og ingen nok saa romantisk Frihedsfølelse kan krænkes derved.
Oppositionen mod en offentlig Erklæring om Indgaaelsen af et
ægteskabeligt Forhold, stammer især fra, at det synes at ligge
i de sædvanlige Former — baade ved borgerlig og kirkelig
»Vielse« — at Forbindelsen skulde have sin Sanktion udefra
og ikke være helliget ved selve den inderlige Følelse, der har
grundlagt den.
Ægteskabets etiske Gyldighed beror ikke paa Samfundets
og Statens »Sanktion« af det. En saadan Opfattelse kan kun
hævdes fra Autoritetsprincipets Standpunkt. Ægteskabet faar sin
etiske Gyldighed ved den frie Erklæring mellem de to Personer
selv, og Statens Opgave kan kun være den at fastsatte og hævde
de Rettigheder og Pligter, de derved overtage. Det er en
Forvexling af Skal og Kærne, naar man betragter den officielle
Konstatering af Ægteskabet som dets etiske Stiftelse. Dette gælder,
hvad enten den officielle Konstatering sker paa kirkelig eller
paa borgerlig Vis. Der kan gives et Ægteskab i Aand og Sandhed
uden disse ydre Former, og det vilde være Barbari, om
man — som det er blevet foreslaaet — ved Politiets Magt vilde
paatvinge Nogen saadanne Former. Trangen til at konstatere
Forholdets Indgaaen hang oprindeligt sammen med Ægteskabets
sociale Betydning som Grundlæggelse af en ny Husstand. Med
Civilrettens Udvikling blev den offentlige Erklæring i mundtlig
eller skriftlig Form Hovedsagen, og Brudens Overførelse til
Brudgommens Hus, der i ældre Tider var Tegnet paa den nye
Husstands Grundlæggelse og Hovedpunktet ved Bryllupet, blev
efterhaanden til en blot festlig Skik[1].
Den civilretlige Akt, der
traadte i Stedet for den uvilkaarligt udviklede Form for
Konstateringen af Ægteskabets Indgaaen, fik ikke strax en rent
borgerlig Form, men omgaves med religiøse Symboler. Den kristne
Kirke har dog længe fastholdt Mindet om den mere primitive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
