Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa den anden Side, — hvor Arbejdet var af den Natur,
at det øvede Arbejdernes Kraft og Intelligens, dér fremtraadte
baade Trangen til og Nødvendigheden af personlig Frihed.
Haandværkerne have derfor i Regelen opnaat denne før Landarbejderne.
Den aandelige Selvstændighed vækkes ved Følelsen af Selvvirksomhed
og Tilliden til sine egne Kræfter. Den frie Stræben
overføres fra det ene Omraade til det andet. Naar det fysiske
Arbejde gaar bedst med Frihed, saa maa det aandelige Arbejde
ogsaa gaa bedst med Frihed.
Men en vis aandelig Udvikling er overalt nødvendig, forat
Trangen til Frihed skal føles. Ufrihed føles kun som et Onde
af den, der stræber ud over de Skranker, der ere satte ham. Den
Slave, der har en mild Herre, kan ofte langt bedre og sikrere
faa sine materielle Fornødenheder tilfredsstillede end den frie
Mand. Slaven føler sig ofte som et Barn og ønsker ligesaalidt
Frihed, som Barnet ønsker at forlade sit Hjem. Han holdes borte
fra enhver Lejlighed til at anstille Sammenligninger[1], og nye
Ønsker og Drifter opstaa derfor ikke saa let hos ham. (Smlgn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>