Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Social Etik
- B. Det frie Kultursamfund
- 1. Den materielle Kultur
- XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maskinernes Indførelse fuldendtes Arbejderens Afhængighed af
Arbejdsgiveren. Men efterat Kapitalisterne som Klasse have
exproprieret Arbejderne, exproprieres de smaa Kapitalister af de
store. Vi staa nu ved et Vendepunkt, hvor der er et afgjort
Misforhold mellem den produktive Kraft, som ene er at søge i
Arbejdet, og Produktionens Ordning, der lader den allerstørste
Del af Udbyttet tilfalde dem, der selv ikke arbejde, nemlig
Kapitalisterne. I dette Misforhold, der stedse bliver større og større,
bestaar det sociale Spørgsmaal. Løsningen kan kun komme, naar
den nuværende Ordnings Muligheder ere udtømte. Dette vil ske,
naar Koncentrationen af Kapitalen er saa vidt fremskreden, at
Staten med Lethed kan expropriere de faa Kapitalister. Om
slaget sker da ved en Negationens Negation: de hidtil Exproprierende
blive nu selv exproprierede[1]. Men Betingelsen
herfor er, at Arbejderne have samlet sig i store Associationer,
beredte til at overtage Magten, og tillige, at store tekniske
Fremskridt have gjort Fællesdrift baade mulig og — paa Grund af
Arbejdsmidlernes Kostbarhed — nødvendig[2]. Det gælder først
[1] »Forvandlingen af den paa
Individernes eget Arbejde beroende, spredte
Privatejendom til kapitalistisk Ejendom er naturligvis en ulige mere
langvarig, haard og vanskelig Proces end Forvandlingen af den faktisk
allerede paa social Drift beroende kapitalistiske Privatejendom
til social Ejendom. Hist drejede det sig om Folkemassens Expropriation
ved nogle faa Usurpatorer; her drejer det sig om Expropriationen
af nogle faa Usurpatorer ved Folkemassen.« Karl Marx: Das
Kapital. I. 2. Aufl. Hamburg 1872. p. 793.
[2] I et af sine
ældre Skrifter udtaler Marx sig klart og interessant om
sin Opfattelse af Socialvidenskabens Opgave. »Socialisterne og
Kommunisterne ere Proletariatets Teoretikere. Saalænge Proletariatet ikke
er tilstrækkeligt udviklet til at konstituere sig som Klasse, og
Proletariatets Kamp med Bourgeoisiet derfor ikke har nogen politisk
Karakter, og saalænge Produktionskræfterne hos selve Bourgeoisiet endnu
ikke ere tilstrækkeligt udviklede til at aabenbare de materielle
Betingelser, der ere nødvendige til Proletariatets Befrielse og Dannelsen af
et nyt Samfund, saalænge ere disse Teoretikere kun Utopister, der
udtænke Systemer og søge en regenererende Videnskab til Afhjælpen
af de undertrykte Klassers Trang. Men efterhaanden som Historien
skrider frem, og derved Proletariatets Kamp aftegner sig tydeligere,
behøve Teoretikerne ikke mere at søge Videnskaben i deres eget
Hoved; de behøve kun at gøre sig selv Regnskab for, hvad der sker
for deres Øjne, og at gøre sig selv til Organer derfor . . . . Fra
dette Øjeblik af bliver Videnskaben bevidst Produkt af den historiske
Bevægelse; den er ikke længere doktrinær, men er bleven revolutionær.«
Misère de la philosophie (1847). Tysk Overs. Stuttgart 1885.
p. 121. (Et mod Proudhon rettet Stridsskrift).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0410.html
