Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan ikke gaa videre end til frit at udvikle sine Tanker og gøre
dem gældende før Afgørelsen, samt til at kritisere selve
Afgørelsen.
Det er en hyppig Anklage mod den demokratiske Forfatning,
der lader Majoritetens Villie raade, at den fører til
Majoritetstyranni, og at den er ugunstig for originale Menneskers
og Ideers Opstaaen. Allerede i det mærkelige Skrift, der spillede
saa stor en Rolle ved den amerikanske Unionsforfatnings
Tilblivelse, har Alexander Hamilton drøftet, hvorledes denne
Fare kunde undgaas. Han saa en Skranke for Majoritetstyranniet
i den store Mængde af Interesser og Retninger, som en
Stat, der ikke er altfor lille, vil indbefatte. Ligesom den
religiøse Frihed sikres ved Sekternes Mangfoldighed, saaledes vil
den politiske Frihed sikres ved Interessernes Mangfoldighed.
Herfra hentede Hamilton netop et Argument til Fordel for
Unionens Gennemførelse, idet han mente, at Friheden vilde blive
mindre i de nordamerikanske Stater, naar enhver af dem vilde
danne et lille, afsluttet Hele for sig[1]. Da Tocqueville et
halvt Aarhundrede senere besøgte Amerika og derefter skrev
sin berømte Bog om Demokratiet i Amerika, fandt han i
Majoritetstyranniet en Hovedfejl ved det amerikanske Folk og dets
Regeringsform. »Jeg kender«, sagde han, »intet Land, hvor der,
i det Hele taget, hersker mindre aandelig Uafhængighed og sand
Diskussionsfrihed end i Amerika. Majoriteten drager en
frygtindjagende Kreds omkring Tanken«. Den nyeste Undersøgelse
af amerikanske Tilstande er dog kommen til et andet Resultat.
James Bryce er tilbøjelig til at tro, at Tocqueville her, som
paa andre Punkter, har været noget for hastig i sine Domme.
Han fandt i hvert Tilfælde intet Majoritetstyranni, hverken i
politisk eller i religiøs Henseende. Ligesaa lidt er han enig med
Tocqueville i den Paastand, der atter og atter er bleven
gentagen senere, at Demokratiet skulde være en ugunstig Jordbund
for originale Mennesker og originale Ideer. Han fandt, at
Amerikanerne netop havde Tendens til Heltedyrkelse, og at den, der
har ydet noget Fremragende paa et af det aandelige Livs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
