Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XLI. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at omfatte alle Væsener med Evne til at føle Lyst og Ulyst.
(Smlgn. XII, 3). Flere Gange (f. Ex. III, 17; XII, 1; XIV, 5;
XXXVI, 4) er det paavist, at det vilde være en Misforstaaelse
at mene, at man bedst virkede for den store Verdens Tarv ved
at overspringe de mindre Verdener. Der er et omvendt
Forhold mellem Følelsens Styrke og Omfang, og det er derfor af
afgerende Betydning, at Interessen koncentreres i de mindre
Kredse og voxer sig stærk dér, før den gaar op i de større
Kredse. Troskab i det Smaa er Betingelsen forat kunne udrette
Noget i det Store. I den etiske Verden hersker en Kontinuitetens
Lov ligesom i den fysiske Verden; man kan ikke springe
Noget over. Ideen om det almindelige Humanitetsrige har ogsaa
foreløbigt kun den Betydning, at den forbyder os at opstille
vilkaarlige Skranker og erklærer, at ethvert menneskeligt Væsen
har et Midtpunkt i sig selv, som forhindrer, at det nogensinde
kan betragtes som blot Middel. Humanitetsriget ligger ikke udenfor
og udover Familie, Kultursamfund og Stat, men afgiver netop
— som det stadigt har vist sig i det Foregaaende — Principerne
for den etiske Ordning af disse Kredse. Vi ere ikke først
Familiemedlemmer, Kulturarbejdere og Statsborgere og dernæst
Mennesker; men vi skulle netop leve som Mennesker og
behandle hverandre som Mennesker i alle Forhold indenfor
Familie, Kultursamfund og Stat. Ikke blot paa Omfanget af vore
Bestræbelser, men ogsaa paa Beskaffenheden faar da Ideen om
det almindelige Menneskesamfund Betydning og lagdes derfor
ogsaa paa alle Punkter til Grund i den foregaaende Fremstilling.
Humanitetsriget kan være, hvor blot To eller Tre ere til
Stede.
Men derved udelukkes ikke, at der kan blive Tale om en
særegen Organisation af det almindelige Menneskesamfund som
et Samfund, der omfatter alle Nationer og Stater. Det vil være
en naturlig Fortsættelse af Udviklingen indenfor det enkelte Folk.
Ligesom Folket faar sin Organisation i Staten, skulde der saa
ikke kunne tænkes en Organisation, der forbandt alle Stater
indbyrdes til en stor Helhed?
De forskellige Stater leve endnu i Naturtilstanden i
Forhold til hverandre. Det er Magt, der staar mod Magt, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
