Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ironi og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IRONI OG HUMOR 65
Atticus. løvrigt har han i senere Skrifter korrigeret sin Opfattelse,
saaledes som det senere vil blive vist.
Ikke blot Sokrates, ogsaa Fr. Schlegel gjorde Kierkegaard Uret
i sit Ungdomsskrift. Forholdene skulle ifølge Kierkegaard (og
Hegel) have været helt andre, da Schlegel optraadte, end paa So
krates’ Tid. «Subjektiviteten" havde jo nu sejret i Stat og Kirke!
— Hertil maa siges, at det dog, da Schlegel optraadte, næppe har
været ufornødent at hævde den Ret, Aandens frie Liv har overfor
de i Institutioner og Dogmer krystalliserede Overleveringer. Der
er jo her Noget, som ikke kan afgøres en Gang for alle. Der staar
en evig Strid mellem Frihed og Norm. Udvorteshed, Trivilialitet
og Aandløshed ere netop ofte til Huse i de Former, Aandslivets
tidligere friske Opsving har lagt Grunden til. Man slaar sig til Ro
med at fejre de store, aandfulde Begyndelser og mener sig, trods
al Stilstand, i Slægt med dem. Der synes særligt i Tyskland ved
det nittende Aarhundredes Begyndelse, da Schlegel optraadte, at
have været Meget af denne Art at bekæmpe. Saaledes bemærker
Lotze i sin «Geschichte der Aesthetik in Deutschland" (p. 371):
«den da foreliggende Stemning hos det tyske Folk kunde i æste
tisk Henseende snarere kaldes tom end rig. I dorsk Overlevering
og sneverhjertet Sæd og Skik havde Modtageligheden for det
Skønne tabt sig i den Grad, at det kunde staa som Opgave først
og fremmest at genoprette Driftens uhildede Liv ved at rejse sig
mod utallige Skranker og prøve og bestride utallige Fordomme."
En af Tidens bedste Mænd, den store Idealist Fichte érklærede
endog i et Brev, at Tiden var karakteriseret ved «absolut Hen
raadnen af alle Ideer." Den Tid, da Fichte og Schlegel optraadte,
har neppe havt noget Fortrin for den Tid, da Sokrates optraadte.
Tvertimod var Sokrates’ Optræden knyttet til en af Verdenshisto
riens højeste Kulturperioder.
Og trods alle Indvendinger, der kunne gøres mod Fr. Schlegel
som Person og som Skribent, var der hos ham en virkelig Trang
til Frihed og Ærlighed som første Betingelse fbr et værdigt Liv.
Dette var det, der vandt ham Venskabsforhold til Mænd som
Fichte og Schleiermacher. Og istedetfor med Kierkegaard blot at
støtte sig til en Analyse af Schlegels Roman «Lucinde", bør man
Den store Humor 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
