Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRAGIK OG HUMOR 89
Værdiforskydninger, over at man har faaet noget helt Andet ud af
Livet, end man havde tænkt. Wilhelm Meister’s «Lehrjahre" ender
jo med, at den unge Mand sammenlignes med Savl, Kis’ Søn, der
gik ud for at lede efter sin Faders Æsler og endte med at blive
salvet til Konge og at regnes blandt Profeter. Der er maaske
ogsaa gjort den Erfaring, at de ydre Former for Livet, vi saa
møjsommeligt bygge op til Værn for det, .til et Leje for dets Strøm,
netop kun blev Hindringer for dets frie Løb. Kort sagt, Verden er
overvunden i Alvor og kan derfor nu overvindes i Spøg.
Humor stræber at forene Livets Tragedie med dets Komedie.
De to Elementer forenes i den, snart saaledes at de forenes til
Et, snart saaledes at de udgøre en ordnet Helhed. Naar Sproget
har dannet Udtrykket «Tragikomik", har det derved især betegnet
det Komiskes Overvægt, og derfor passer Ordet ikke paa Humor,
hvor Spøgen bevæger sig paa Alvorens Grund. Ordet har desuden
en afgjort haanende ejler nedsættende Betydning. Eller maaske
har Frater Taciturnus Ret, og Ordet betegner Noget, man hver
ken kan le eller græde over, fordi det hverken er komisk eller
tragisk. Ordet «komitragisk" vilde passe bedre paa Humor 1).
Kierkegaard har hævdet, at den tragiske Kunst trænger mere
til en historisk Baggrund end Komedien 2). Forsaavidt dette er
rigtigt, maa det vel komme af, at Alvoren først ret gør sig gæl
dende, naar vi staa overfor Virkeligheden i dens hele Strenghed,
medens det Komiske bedre kan tumle sig i en opdigtet Verden.
Men i den store Komik kan Virkelighedens Baggrund ikke mangle;
den angaar jo Livet, ligesaavel som Tragedien gør. Bergson har
endog anvist det Komiske en ganske særlig Virkelighedsbetydning
ved at fremhæve dets sociale Karakter og dets sociale Funktion 3).
Kierkegaards Ytring4) maa i hvert Tilfælde ikke forstaas, som om
det individuelle og private Liv, Livet i den snevre Kreds ikke
J) Kierkegaard: Samlede Skrifter. VI p. 392.
2) Samlede Skrifter. VI p. 402 f.
s) Hend Bergson’s Filosofi, p. 46—51.
4) Naar Kierkegaard henviser til Lessing, maa det bemærkes, at Les-
sing (Hamburgische Dramaturgie. N. 87—92) i Modsætning til Diderot
og Hurd hævder, at baade i Komedie og Tragedie skulle Karaktererne være
individuelt udprægede, hvad enten de hentes fra Historien, eller ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
