Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Psykisk Energi. 17
Modsætiiing – spørger han — som kommer igen, hvad man
saa tænker paa eller taler om? Hvad det kommer an paa
er at sige, hvilken Art Enhed og hvilken Art Mangfoldighed
vi have i Sjælelivet. Personlighedens strømmende Liv kan
ikke defineres ved Hjælp af Begreber, der stedse staa i
et vist Modsætningsforhold til hinanden. Man kan ikke gen
nem Tese og Antitese naa til en virkelig Enhed. Man maa
omvendt fordybe sig i Sjælelivets umiddelbare Strøm for
at se Modsætningen fremgaa af den. Den umiddelbare Skuen
(intuition) maa træde i Ettertankens Sted*).
Bergsons Standpunkt minder fra en Side ,set om Fries’,
kun at han med langt større Mesterskab giver os en For
staaelse af, hvad der menes med Spontaneiteten". Men me
dens Fries og hans Disciple mente, at den sande Erkendelse
naaedes ved, saa godt vi kunne, at omsætte hint spontane
Grundlag i Eftertankens Former, fordrer Bergson, at
vi skulle betvinge Eftertanken og ved en Villiesakt dukke
ned igen i det Umiddelbare, føle os Et med det. Det staar
her som en Gaade, hvorledes en Erkendelses Gyldighed kan
paavises uden Eftertanke. Et af de specielle Tankeproble
mer vil senere give os Lejlighed til at fremdrage dette
vanskelige Punkt i den aandfulde franske Tænkers Filosofi.
Overfor den Bemærkning, at de Begreber, vi i vor Efter
tanke bruge til at karakterisere Sjælelivet, — Syntese, En
hed, Mangfoldighed o. lign., — finde Anvendelse paa alle
Emner, vil jeg hævde, at Grunden til, at hin Gruppe af Be
greber stadigt finde Anvendelse og maa finde Anvendelse
paa alle Emner, netop maa søges i, at de udtrykke de For
mer, i hvilke Sjælelivet og særligt Erkendelsen udfolder sig.
Kun ved Anvendelse af disse Former bliver den Tilegnelse,
den Optågen i vort eget Væsens Sammenhæng, hvori al For
staaelse, al Erkendelse bestaar, mulig. Intet Under, at alle
Erkendelsesprodukter bære deres Præg! Vor Erkendelse be
staar i en bevidst eller übevidst Analogi med yort eget Væ
sen. —
») Introduction å la Métaphysiqne. (Revue de Métaphvsique et de Morale 1903,
p. 15-17.)
Høffding: Den menneskelige Tanke 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
