Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - b. Hindringer for Domsdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. b. Hindringer for Domsdannelse. 77
Vi have her et Exempel paa en lille Række, i hvilken
Leddenes Orden ikke er ligegyldig. Overgangen fra A til AB
er af anden Art end Overgangen fra AB til A. De to Processer,
der føre til positiv og til negativ Dom, kunne være lige
simple, men de psykologiske Motiver til positiv Dømmen
kunne være tilstede tidligere end de, der føre til negativ
Dømmen.
Den Tilstand eller Oplevelse, der faar sit Udtryk i en ne
gativ Dom, kan meget vel i og for sig have en positiv Beskaf
fenhed. Savnet er en positiv Tilstand; det er kun dens
Aarsag, vi udtrykke ved en Negtelse. Der gives slet ingen ne
gative Tilstande. De negative Tal betegne jo ogsaa blot en
Kvantiteren i modsat Retning af den Kvantiteren, de posi
tive Tal betegne. Hinduerne betegnede, hvad vi kalde de posi
tive Tal, ved et Ord, der betød Formue, de negative Tal ved
et Ord, der betød Gæld. Forestillingen om Formue maa efter
Sagens Natur gaa forud for Forestillingen om Gæld. Livet
fører til at ponere, før det fører til at negere. En logisk Pa
rallel til denne psykologiske Kendsgerning frembyder den
Omstændighed, at en negativ Dom, hvad Indhold angaar, for
udsætter en tilsvarende positiv Dom, ligesom et negativt Be
greb forudsætter et tilsvarende positivt Begreb. Alle Be
griffe der Negation sind abgeleitet," siger Kant. Den Blind
fødte ved ikke, hvad Mørke er, den Uvidende ikke, hvad
Uvidenhed er*). En negtende Dom giver os intet nyt Ind
hold, men afviser et positivt Indhold, der altsaa forudsættes
kendt. En negativ Dom kan derfor logisk set ikke sidestilles
med den tilsvarende positive Dom, skønt den, som vi have
set, kan bygge paa ligesaa simpelt et Modsætningsforhold som
denne. Den staar derimod paa Linie med den Art positiv
Dom, der afviser en mulig negativ Dom, og som ofte udtryk
kes ved Hjælp af mere eller mindre højtideligt forsikrende
Ord ( sandeligt", virkeligt") eller ved stærk Betoning af Ko
pula. Saadanne bekræftende Domme ere en særegen Art af
positive Domme. Med Urette mente HegeP*), at fortæl
*) Kritik der reinen Vernunft 2, p. 603.
**) Wissenschaft der Logik. 11. p. 76 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
