Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Ikke sagaens — Ibsen har skræmt mig mange
mile bort.»
Længere ute i samme aar (oktober — til
Clemens Petersen): «Gotfred Rode er jeg vred paa,
fordi han blandt nordmændene benyttede sit lille
øieblik til at kalde Ibsens «Hærmændene»
indledning til et norsk drama, som om
det kan have fortsættelse, der ikke kan tænkes
anderledes end om igjen eller slet ikke.
Nordmændene tror, at det ikke er rigtig, uden de
saaledes taler sagamaalet, og læser op historiens
bogstav fra scenen, — og det lille øieblik, en dansk
æsthetiker havde mellem dem, benyttede han til
at stadfæste dem i denne vildfarelse og gjøre veien
tyngre for os andre. Du maa takke ham. 8
Endelig omtaler Bjørnson for sidste gang
«Hærmændene» i et brev fra 1866 (30te mars — til
Cl. Petersen). Det er i forbindelse med «Brand»
som netop var utkommet og vakte hans dypeste
- .v: ■
forargelse; det gir ham anledning til følgende
6 ’
summariske tilbakeblik paa Ibsens hittidige
digteriske løpebane: «Hvad er saa Ibsen? Først saa
eftergjør han i Catilina Victor Hugo, saa Hertz,
saa sagaen og mig, saa Paludan Müller og Byron, —
saa med et hop over i Tysklands negative
tænkning, og bærer hjem fra deres ølbryg.»
Der er i disse breve to spørsmaal som
beskjæftiger Bjørnson; det ene er: hvorledes skal en mo-
... t -
derne digter behandle historiske (gammelnordiske)
røner? Det andet: Hvem er Henrik Ibsen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
