Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
der det at Konstantios, den vankelmodige og
uberegnelige tyran, pludselig utnævner Julian til
Cæsar og samtidig gir ham sin skjønne søster Helena
til hustru. Dette er jo opfyldelse av varslerne:
riket og den rene kvinde — begge dele er jo
saagodtsom i hans haand.
Han blir sendt til Galliens grænse mot rikets
fiender, og til alles, ikke mindst keiserens
overraskelse, aabenbarer han sig som en fremragende
hærfører og vinder en saa glimrende seier over
barbarerne, at hans legioner tiljubler ham: keiser
Julian! — Men han tør ikke gripe til, han lever
endnu under den dobbelte frygt, og det er langt
fra hans tanker at fravriste Konstantios magtens
tøiler. — Først da Helena blir forgiftet av
Konstantios, og han i hendes dødsstund til sin
forfærdelse opdager hvor skjendig den elskede har
bedraget ham, blir det anderledes. Da Helena
har slukt giften, henfalder hun i en tilstand av
delirium, hvori hun røber sit væsens bundløse
sanselighet; Julian faar av den tilbedtes egen mund
erfare hvor hun har avskyet hans magtesløse
umandighet, mens hendes tanker var hos den
kraftige Gallos, hvis vilde favntak hadde henrykt hende.
Hun ler sagte: «Nu vil han forske igjen.— Blæk
paa fingrene, — uvasket; fy, fy, hvor han stinker.
Hvor kunde du lade dig overvinde af ham du
brune svulmende barbar? Han kan ikke overvinde
kvinder. Hvor jeg ækler ved denne vanmagtens
dyd.» — Ja selv Helenas fromhet, selv hendes
hengivelse i Kristus var den skjære sanse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
