Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
gøre. Alt dette kunde jeg ikke taale, Manders.
Jeg syntes, barnet maatte forgiftes bare ved at
aande i dette tilsølede hjem. Derfor var det jeg
satte ham ud. Og nu skønner De ogsaa, hvorfor
han aldrig fik sætte sin fod her hjemme, saalænge
hans far leved. Der er ingen, som véd, hvad det har
kostet mig.» Osvald skulde reddes, hans renhet og
lykke skulde være hendes løn, han — den eneste,
den elskede; men saa brast ogsaa det haab — og
paa den grusomste maate, — som den tragiske følge
netop av det sedelighetens bud som pastor Manders
og samfundet hadde tvunget hende til at bøie sig for.
Fru Alvings bitre livserfaring vakte hendes
eftertanke til undersøkelse, til spørsmaal, til
oprør; som Nora —men bare saameget modnere
og klarere end hende — vil hun undersøke hvem
som har ret, samfundet eller hun, — som blev
samfundets offer. Smerten har utbrændt alle
fordomme av hendes sjæl, hun viger ikke tilbake for
noget spørsmaal: egteskap, religion,
samfundsorden, moral, — da hun pillet ved det første sting,
raknet det hele for hende, — alt var maskinsøm.
Ogsaa mot sig selv vendte hun sin rolige, kjølig
omskuende, ubarmhjertige kritik. Alving var ikke den eneste
skyldige, heller ikke hun var fri for brøde; ved sin
sure, monotone og kjærlighetsløse pligtdyrkelse hadde
hun gjort hjemmet til et glædeløst sted for den
livlystne løitnant, hadde, sammen med det snevre
samfund de levet i, været med om at dæmme op for hans
livsglæde og lede den ind i lumre kanaler hvor den
forsimpledes av daarlig luft og ond samvittighed.
8 — Gran: Henrik Ibsen. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
