Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand i det Byzantinske Rige under Keiser Justinian den Første. Ved L. Engelstoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
siden Italiens Hovedstad, derefter Occidentens Dron,
ning og endelig Verdens Veherfferinoe, er derfor ikke
at tilskrive noget besynderligt Overlceg i at soge og udsee
Plads til et saadant Regieringsswde, men alene at be?
tragte som en tilfældig Omstcrndighed og en Fslge af
Tingenes egen Gang. Imidlertid var Rom i Hier?
tet af Italien , ien frugtbar Egn, ved en Strom, som
lettede Forbindelsen med et ei langt bortfiernet Hav —-
i Hensyn til dets Beliggenhed ret vel stikket til at vcere
denne Halvoes Hovedstad, og Politiken kunde her
vcere tilfreds med Tilfaldets Vcerk. Men anderledes
forholdt det sig, da Italien nu ikkun var en liden Deel
af en, saa at sige den hele bekiendte Verden omfattende.
Stat, da Rom var blevet Hovedsceoet for en Negiering,
som havde en Skare af Nationer at siyre, beherske, hol
de i Tomme. D a var Noms Beliggenhed ei lcengere
den, der passede for Rigets Hovedstad og Negieringens
Scede. Thi da Italien danner en lang og temmelig
smal Landsircekning , paa de tre Sider omgivet med
Hav, medens den fieroe inosiuttes af hsie og mcegtige
Fielde, saa var endog i Fredstider Forbindelsen mellem
Hovedet og Lemmerne ikke uden Hinder og Ophold ; men
paakom nogen pludselig Krigsurolighed eller opstods
hiemme i Italien oprerffe Bevcrgelser, Dar det meget
let mueligt, at Alpepasserne, maaffee Apenninernes
Snevringer selv, kunde vorde besatte, Kysterne blo?
qverede af fiendtlige Flaader *), Veien til Undscetning
"°) Vfempler herpaa havde man allerede i din rnnerste Repu
bliks sidste Tider. De romerstc Skribentere anvendte Ker<-
for sgsa« meget betydningsfuldt det Udtryk: det belei-
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
