Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231 Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede
trækket læseligt,
ytrer sig i Indholdet i
en Bredde, der kun
kan virke trættende.
Fig. 90. Evangelisten Markus skriver med Gaasefjer og
Blækhorn.
Kalkmaleri i Majbølle Kirke paa Lolland.
(Efter Akvarel af J. Kornerup i Nationalmuseet.)
Denne Bredde
er en saa
fremtrædende Ejendommelighed ved alle hin
Tids Breve, at den
giver dem sit aldeles
bestemte Præg. Vi
skal derfor i det
følgende særlig dvæle
ved den og gennem
Betragtning af dens
Hovedformer søge
at vinde et Overblik over den hele blandede Masse, der saa let
vil unddrage sig et samlet Syn.
Man vilde misforstaa denne Bredde, hvis man tog den for eet
med Omstændelighed. Dette var tværtimod en Egenskab, som
Historikeren sidst af alle burde bebrejde en Tidsalders Breve.
Men Ulykken er, at Omstændelighed i god Betydning, fyldig
Udmalen af Enkeltheder, saa godt som aldrig forekommer i
dem. Den Bredde, der findes, er denne uægte Omstændelighed,
hvis inderste Væsen er den blotte Gentagelse, og hvor der paa
det korte Udtryks Bul kun skyder en Mængde svampede
Omskrivninger op. Det er denne Form for Bredde, der altid
betegner et bestemt Udviklingstrin i Brugen af saa vel det skriftlige
som det mundtlige Ord. Født af Kejtethed vaagner den lidt efter
lidt til Selvbevidsthed, men skuffet af den Anstrængelse, som
det endnu koster overhovedet at udtrykke sig, forveksler den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
