- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
33

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mogens Hejnesøn

33

meldte Attesten ikke et Ord om. Paa den anden Side vilde det
være misligt at skride ind i en Sag, hvori alle de øverste
Embedsmænd havde forløbet sig ved at aflægge falsk Ed. Han
indskrænkede sig derfor til at nægte Fogden Kvittering for hans
Regnskab og til rimeligvis at fraraade Kongen at eftergive
Mogens Hejnesøn det fulde Beløb for det manglende.

Mogens Hejnesøn rejste til Kongen og traf ham paa
Havre-ballegaard i JyllandHan gav her en Fremstilling af Forholdene
paa Færøerne, der maatte gøre det indlysende, at det vilde være
højst ubilligt at fordre Penge af ham for, hvad Sørøverne havde
taget. Der manglede ved hans Ankomst til Færøerne Varer for
over 1200 Kroner; det vilde dog være haardt, om han desuagtet
skulde godtgøre Kongen dem". Frederik den Anden har vistnok
været tilbøjelig til at eftergive ham og hans „Maskepi", som hans
Kompagni efter hollandsk Sprogbrug — og ogsaa nu ret
betegnende — kaldtes, denne Sum. Men det maa antages, at et Brev
fra Christoffer Valkendorf har lagt en Dæmper paa den kongelige
Rundhaandethed. Udfaldet blev, at Kongen kun delte Skaden halvt
med Mogens Hejnesøn3. Til Gengæld opnaaede saa denne en
lille Villighed paa et andet Punkt, idet han fremtidig fik
Udsættelse til den 1ste Maj med at betale Afgiften, da, som han
paa-stod, Fristen mellem hans Hjemkomst fra Færøerne og Jul var
for kort til at faa Varerne omsatte i Penge4.

Alt dette var imidlertid dog kun Biting. Sagens egentlige Kærne
maatte være, ikke hvorledes det ved Sørøverne nu lidte Tab
skulde erstattes, men hvorledes sligt fremtidigt skulde undgaas.
At dette var Hovedspørgsmaalet, stod klart baade for Kongen
og hans Handelsforpagter. Mogens Hejnesøns Forslag i saa
Henseende var i høj Grad betegnende. Han anmodede om, at
det maatte tilstedes ham for Fremtiden at udruste og bemande
sit Skib som Orlogsskib. Mødte han saa en Sørøver undervejs,
kunde han forsvare sig, ja hvad mere var, straks gaa løs paa
Fribytteren og føre ham for Retten5.

Dette var en yderst farlig Tilladelse at give og allermest til en
Mand som Mogens Hejnesøn. Misbrug laa her kun altfor nær
ved Haanden. Det er vel ogsaa et Spørgsmaal, om Kongen vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free