Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Mogens Hej ne søn
nov. Kongen maa have fundet Rentemesterens Form særlig
vellykket, han valgte den korte Fremgangsmaade at sende
Valkendorfs Skrivelse til Hans Lindenovs Erklæring.
Som rimeligt var blev denne yderligere forbitret over den nye
Indblanding af Christoffer Valkendorf. Han svarede Kongen i
et Brev, der, ihvorvel ærbødigt i Tonen, dog paa den tydeligste
Maade og ikke uvittigt betegner Valkendorfs Forslag som et
Eksempel paa en Ukyndigs Godtkøbs-Jura, som man baade for
Personens og for Sagens Skyld helst maatte lade uomtalt1.
Det var ganske rigtigt, at Rentemesteren havde anmodet ham
om at lade Sagen forhøre, naar han kom til Bergen. Dette havde
han ogsaa gjort straks ved sin Hjemkomst og i den mest lovlige
Form for Lagmænd, Borgmestre og Raad. Af Forhøret var
imidlertid fremgaaet, at Mogens Hejnesøn ikke alene ikke havde
brugt den Alen, hvorfor han var anklaget, men endogsaa straks
havde sønderbrudt den, da han fik Nys om den. Hermed var
det oplyst, som Valkendorf ønskede at faa at vide, og der var i
Virkeligheden ikke mere at gøre ved Sagen, i det mindste paa
dette Trin.
Men at han skulde have valgt den Fremgangsmaade, som
Rentemesteren anbefaler, var ham rent uforstaaeligt. Hvorledes
skulde Hans Lindenov kunne forfølge Sagen i Bergen, hvor der
ikke var et Menneske, der var Anklager? Og hvorledes kunde
han lade Byfogden optræde som kongelig Anklager, naar der
ikke forelaa noget om, hvem der var bleven bedraget, eller naar,
hvor og hvorledes, men kun det ene, at Rentemesteren nærede
Mistanke? Selv om Hans Lindenov havde drevet Sagen
igennem, vilde det dog tilsidst være kommet til at skorte ham paa
Dommere, der besværedes saa lidt af deres Samvittighed, at de
efter Rentemesterens Anvisning vilde dømme Folk fra Liv og
Gods, uden at der forelaa klart Bevis. Hans Lindenov havde
da formentlig kun gjort sin Pligt og bad Kongen ikke at
mistænke ham, som om han ikke i et og alt stod paa Kongens
Bedste.
Det var Valkendorfs uheldige Lod i hans Forhold til Mogens
Hejnesøn stedse at forløbe sig, naar det kom ind paa Processens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
