Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejneson
93
Hvorledes end det hermed maatte forholde sig, saa var der
— stadigt vor Forklarings Rigtighed forudsat — een, som havde
Grund til at være misfornøjet med den hele Løsning, det var
Christoffer Valkendorf. Saa nærved at faa Forbryderen greben,
saa sikker paa at faa ham afstraffet om ikke for det ene, saa for
det andet, og saa at maatte være Vidne til, at han lige for Øjnene
slåp ud af det hele, rejste fri og frank bort, maaske endog med
Løfte om at komme igen, hvis Kongen skulde trænge til ham!
Det var haardt. Intet Under, om Christoffer Valkendorf har
gjort alt, hvad der stod i hans Magt, for at paavirke og omstemme
sin Herre eller, da det ikke lykkedes, for at lade Kongen føie
alle Ulemperne ved det foretagne Skridt.
Saaledes vilde det kunne forstaas som ikke saa ganske
tilfældigt, at Rentemesteren just i Januar Maaned 1585 havde saa
travlt med at sætte Kongen ind i Mogens Hejnesøns Bedrifter
fra Bergen. Var Kongens Løfte ikke givet endnu, kunde det
maaske hindres herved. Og var alt allerede klappet og klart,
kunde Kongen have godt af at føie, hvem det var, han havde
benaadet. Først havde Rentemesteren den Tilfredsstillelse at
kunne melde sin Herre, at Mogens Hejnesøns bergenske
Medredere havde været hos ham i Rentekamret for efter Ordre at
betale, hvad de endnu var skyldige for den færøiske Handel, og
da havde de klaget over, at Mogens Hejnesøn havde bedraget
dem og selv oppebaaret alle Indtægterne, medens Udgifterne
nu var efterladte til deres Bestridelse. Deres eneste Haab var,
at Mogens Hejnesøn mulig endnu ikke havde faaet inddrevet
alle Pengene for de af ham ulovligt solgte Varer, hvorfor de bad
om kongelig Ordre til Lagmand, Borgmester og Raad i Bergen
om at lade dette Forhold undersøge ved Befaling til
Købmændene om at fremlægge deres Bøger1.
Kongen udstedte den 21. Januar 1585 den forønskede Ordre2.
Men tre Dage efter maatte han lade udgaa endnu et Brev. De
samme to bergenske Købmænd, Søren Andersen og Hans
Pedersøn, havde paa Rentekamret klaget over, at Mogens Hejnesøn
havde paalignet dem at betale 4000 Kroner til Udgifterne til
hans Grønlandsfart, hvormed de dog intet havde haft at gøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
