- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
99

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ranzaus Brev om Christian den Fjerdes Signet 99

ringsraaderne Christian den Fjerdes Signet til fremtidig
Forsegling af Regeringsbreve.

Som sædvanligt forsigtig modtog Henrik Ranzau det uden i
Svar tilbage at røbe, hvad han mente herom, og sendte
Meddelelsen paa lignende Maade videre til Enkedronningen. Hans
Brev til denne var et Mesterstykke i sin Art. Det drejede sig
om alle mulige andre Sager, om den nye gottorpske Hertug
(Hertug Philip var død i Slutningen af det foregaaende Aar og
efterfulgt af sin Broder Johan Adolph) et Brev fra denne til
Statholderen var vedlagt, fremdeles om Nyheder fra det øvrige
Evropa osv. Endelig laa der en lille løs Seddel indeni,
øjensynligt puttet ind, efter at Brevet var lagt sammen. Den indeholdt
ikke noget senere tilkommet nyt, tværtimod,dens Indhold meldte
sig selv som flere Dage gammelt. Det drejede sig kun om en
Bagatel, men den omhyggelige Brevskriver havde dog ikke villet
undlade at vedføje det, da det var faldet ham ind, at det muligt
kunde interessere. Sedlen lød saaledes:

„Post scripta: Fremdeles, naadigste Dronning! saa har den
kongl. Maj., min naadigste Herre, for nogle Dage siden sendt
mig et kongeligt Signet til Brug ved Retshandler, og hvis noget
Mandat om Krigshandel skulde udgaa. Hvilket Eders kongl. Maj.
jeg hermed heller ikke skal forholde. Datum ut in literis"l.

Statholderens Fremgangsmaade at forputte Hovedindholdet i
en tilfeldig Efterskrift var i god Samklang med Forholdene. Paa
Haderslevhus havde Enkedronningen været alene og derfor let
at lede. Ideen om den kejserlige Bekræftelse var sikkert indblæst
hende af fremmede Raadgivere. Men i Brunsvig var hun atter
alene, og det hele vilde da maaske kunne glide ubemærket eller
dog uforstaaet forbi. — Hvis dette var Beregningen, kom dog
Udfaldet ikke til at svare hertil.

Endnu den 9. April skrev Enkedronningen hjem til
Regerings-raaderne 2 om sine Rejseplaner, hvorefter hun, naar Barnedaaben
var omme, vilde den 21. bryde op fra Wolffenbiittel, den 24. gaa
over Elben og efter et Par Dages Ophold i Segeberg vende hjem
over Heiligenhafen. De maatte sende Krigsskib hertil forat føre
hende over til Rødby; hendes Lensmænd paa Lolland og Fal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free