Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De meklenborgske Udsendinge drager til København 137
til at blive. Hun svarede, at det, hun nu en Tid lang havde
maattet døje ved Hoffet, var saadant, at det ikke lod sig opregne,
ikke heller var det muligt længere at udholde sligt. Hun var
ogsaa overbevist om, at hvis hendes Fader tilfulde kendte alle
Biomstændigheder ved, hvad der var foregaaet, og alt, hvad
man havde budt hende, saa vilde han selv umuligt kunne raade
til, at hun vedblivende skulde udsætte sig for saadan Haan og
Foragt. Da der nu ikke var mindste Udsigt til, at det vilde blive
bedre, saa var hun fuldt og fast bestemt paa at forlade Hoffet.
Hun valgte derfor den skarpeste Instruks for Gesandtskabet.
Efter disses gentagne Forestillinger gik hun dog ind paa, at den
blev delvis ændret og mildnet, saa at den sluttelig kom til at
lyde anderledes end nogen af dem, Hertugen havde
underskrevet
Det var kun et tarveligt Udbytte, Gesandterne her, efter fire
Dages Anstrængelser, havde opnaaet, og ikke uden Bekymring
for Sagens endelige Udfald fulgte de den 15. November med
Enkedronningen til København for at foretage Angrebet. Her
var Regeringsraadet ikke fuldtalligt samlet. Jørgen Rosenkrans
manglede endnu; kun Niels Kaas, Peder Munk og Hak Ulfstand
var tilstede. Ifølge Enkedronningens Befaling overgav
Gesandterne dog allerede Dagen efter deres Fuldmagter, og
Regeringsraaderne gik ind paa at fremme Sagen og, skøndt
ufuldtallige, straks modtage dem. Den 17. November Kl. 8 om
Morgenen fandt Audiensen Sted. For at undgaa al Mistanke fra
nidkære Standsfællers Side havde Regeringsraadet imidlertid
tilkaldt en Rigsraad i Jørgen Rosenkrans’ Sted, nemlig Korfitz
Viffert, og denne tilligemed en Embedsmand fra tyske Kancelli,
Licentiatus juris Caspar Paslik, overværede altsaa Mødet.
Gesandterne begyndte med at minde om Aftalerne af 1588
mellem Hertug Ulrik og Rigsraadet. Det havde glædet Hertugen,
at hans Datter og hendes Børn hidtil ifølge disse Aftaler havde
haft Underhold ved Hoffet, og han vilde have sat Pris paa, at
dette Forhold endnu i nogen Tid kunde have vedvaret. Da han
imidlertid af sin Datter var bleven underrettet om, at hun af
„adskillige vigtige Aarsager" 2 nu var tilsinds at begive sig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
