Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Enkedronningen ægger sin Fader mod Rigsraadet
Udbrud, der, hvis de ikke betegner delvis Diktat, dobbelt viser
den inderlige Enhed i Tankegang hos Afsender og Affatter.
Brevet var dateret Frederiksborg den 1. Marts 1592 og
naturligvis stilet til Hertug Ulrik1. Enkedronningen kunde ikke godt
taale at tænke paa det hastige, uventede Svar, som Rigsraaderne
havde givet paa hendes Faders Henvendelse. Hidtil havde hun
ladt det blive ved, hvad hun erklærede dem den 9. December
forrige Aar. Men lod man det gaa helt hen i Tavshed, saa vilde
Regeringsraader og Rigsraader holde Hænderne for Øjnene og
faa sig en billig Latter over, hvordan Fader og Datter, da de
forlangte noget urimeligt og blot til egen Fordel, var blevne vist
Vintervejen og lyst hjem, saa at der ikke var andet muligt mere
end altum silentium eller evig Tavshed. Ja, de Karle kunde drive
det saa vidt i Overmod, at naar man nødtes til igen at søge noget
hos dem, de da uden videre svarede Nej.
Enkedronningen mente derfor, at de trængte til et skarpt Svar.
Og dette var let at give, thi Hertug Ulrik og hun havde jo ikke
anmodet om det urimelige, som Rigsraadet paaduttede dem, men
om det ganske naturlige: en midlertidig Bolig, indtil Nykøbing
Slot blev færdigt, og Underhold for Døtrene, indtil de skulde
have Udstyr. Latterligt og harmeligt var det at se, hvorledes
Rigsraaderne havde vovet at holde dem „Livgedings-Brevet"
for Næsen, og med majusculis eller store Bogstaver mindet
om, at jo Hertugen i sin Tid selv havde „ladet sig det
ge-falle".
Som om ikke Hertugens og hendes Ønsker netop var i den
inderligste Overensstemmelse med „Livgedings-Brevet". Thi
naar der i dette taltes om „Livgedings-Hus", hvor
Enkedronningen skulde bo, saa forudsattes selvfølgeligt, at dette havde
Tag og Kammer, saa at det overhovedet var beboeligt. Og naar
„Livgedings-Brevet" var oprettet mellem Mand og Hustru, uden
at Børn med et Ord berørtes, saa var det et dristigt Stykke at
paastaa, at det angik Døtrenes Underhold. Hertug Ulrik maatte
derfor endelig sende Rigsraaderne en skarp Tilrettevisning, „saa
at der kunde blive sat Spunds for al deres Næsvished og Hovéren,
som nu piblede ud". Hvad Enkedronningen selv vilde gøre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
