Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Enkedronningens Skrivelse til Rigsraadet
hvad der kunde tjene hendes Søn til bedste, men forsætlig
forholdt Enkedronningen sligt og derved foraarsaget deres Herre
Skade, saa havde de kun i ringe Grad handlet, som de burde.
Enkedronningen derimod var, selv om ingen havde bedt hende
om at overtage Formynderskabet og Styrelsen, ifølge Loven den
nærmeste hertil, efterdi der ikke var nævnet nogen i Testamentet.
En Slægtning styrer altid bedre end en Fremmed.
Enkedronningen havde altsaa med personlig Opofrelse gjort, hvad der var
det rette og det bedste, og fortjente herfor Tak.
Men, kunde der maaske indvendes, i dette Tilfælde behøvedes
ingen andens Omsorg og Styrelse, da Christian den Fjerde jo
alt af Kejseren havde erholdt veniam ætatis og saaledes var
fritagen for andres cura og selv burde føre administrationem. Dette
kunde dog ikke være Rigsraadets Mening. Thi da det holstenske
Ridderskab i sin Tid var gaaet ud fra denne Tankegang og
derfor havde krævet, at Prinsen personlig skulde lade sig hylde og
personlig bekræfte deres Privilegier, saa var det netop det
danske Rigsraad, der havde svaret, at dette ikke kunde ske, da
han endnu var mindreaarig. Man opsatte derfor baade den
personlige Hylding og den personlige Bekræftelse af Privilegierne,
indtil Prinsen fik naaet den myndige Alder. Efter Rigsraadets
egen Paastand var altsaa Christian den Fjerde endnu
mindreaarig, og Landets Styrelse maatte ske ved Formynder.
Men saa var det fuldstændigt med Urette, at man angreb
Enkedronningen for at nedbryde den unge Herres Højhed og
Reputation ved som Formynderske at lede Styrelsen for ham.
Thi et af to. Enten var Christian den Fjerde i dette Øjeblik
myndig og maatte i saa Fald holde, hvad der af Rigsraadet paa
hans Vegne var blevet lovet: selv at bekræfte alt, hvad
Holstenerne kaldte deres Privilegier. „Men saa ligger vistnok Vor
Søns Reputation og Højhed med det samme i Brønden, og Vi
gad seet den, der atter skulde faa dem til Vejrs og løftet op".
Eller ogsaa var Christian den Fjerde fremdeles umyndig, og
Rigsraadet i sin gode Ret, naar det lod Hertugdømmernes
Ridderskab nøjes med det blotte Løfte om, at Privilegierne nok skulde
blive bekræftede. Tertium non datur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
