- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
175

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den kejserlige Kommission

175

stemtes til Mødested1. Kommissærerne kunde vel ikke gaa ind
herpaa, men stillede ham dog Valget mellem Lybæk eller
Hamborg, samt udsatte Mødetiden — da Fristen under disse
Forhandlinger muligt var bleven noget knap — til fjorten Dage efter
den 29. Juli2.

Just denne Udsættelse kom Kongen overordentligt ubelejlig.
Han havde allerede valgt sine Sendebud og ordnet det saa, at
de ved Hjemkomsten skulde være tilstede ved højst vigtige
Anliggender. Han maatte derfor anmode om, at hele Mødet
udsattes ikke blot fjorten Dage men til den 14. Oktober3.
Kommissærerne gik ind herpaa1. Og for at alle Hindringer nu kunde
være bortryddede og frugtbar Forhandling forberedt, tilstilledes
der Kongen forud efter Ønske Modpartens Indlæg.

Men det var ret Skade, at der blandt de mange Dokumenter,
der medfulgte som Bilag, viste sig en paafaldende
Ufuldstændighed, idet der manglede „en Instruktion og et Postskript". Under
saadanne Omstændigheder fandt Kongen det ikke tilraadeligt at
give Møde og tilmeldte efter moden Overvejelse Kommissærerne
dette i sidste Øjeblik ". Hermed var hele Aaret 1594 gaaet.

Aar 1595 oprandt under lovende Udsigter, idet Parterne
stævnedes til at møde den 17. Marts i Lybæk, og Christian den
Fjerde fik en Ekstra-Opfordring til ikke at lade sig skræmme
af en saa ligegyldig Mangel som den anførte, naar iøvrigt alle
de afgørende Dokumenter forelaa". Denne Gang var.imidlertid
Henrik Julius hindret i at kunne komme personlig og sendte
derfor Befuldmægtigede. Under slige Forhold fandt heller ikke
Hertug Ulrik det passende selv at indfinde sig og sendte
ligeledes Befuldmægtigede, men vilde dog drage til en By i
Nærheden for at være ved Haanden med Raad og Daad. Han
opfordrede indstændigt Kongen til at gøre det samme, paa det
at Sagen dog endelig engang kunde blive bragt til
Afslutning7.

Christian den Fjerde var villig hertil. Men som han skulde
begive sig paa Vej — han opholdt sig just i Helsingborg — viste
det sig, at „opsvulmede Vandstrømme og den farlige Vej
søværts" rejste uovervindelige Hindringer. Hans Bedstefader, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free