Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Rammel
187
virke Rigsraadet. I Forening forvarede de denne Lunte. Og
Kongen kunde trygt nære Tillid til sin Medvider. Thi det var jo
ikke en ny Ven, der maaske vilde ham ilde, men hans Faders
Fortrolige, hans egen gamle, vante Hofmester, som — efter
ved Tidernes Ugunst have været fjærnet — nu atter var bragt
ham igen.
Henrik Rammels eget Syn paa Forholdene er vanskeligere at
blive klar paa. Behersket og harmonisk, var han tilsyneladende
altid kun sysselsat med, hvad der laa nærmest for, for redeligt
at føre det til det bedste, uden Bihensyn til egne Stemninger.
Man vakler mellem i ham at se blot en tilklippet, forretningsvant
Bravhed, paa hvem Topspiren til personligt at stile højt ved et
Tilfælde var gaaet med, eller en af disse sjældne Naturer, der
med samme Overlegenhed led, vandt og holdt igen, alt kun til
Fremme for den Sag, som han ofrede sig. Kun sjældent spørger
man sig selv, om hans Færd ikke ogsaa lod sig forklare ud fra
en kold, sejg Ærgerrighed, der, med Sans for Afstande,
langsomt men sikkert borede sig frem.
Som Henrik Rammel i Øjeblikket var stillet, laa den Opgave
for ham at holde sin unge Herre oven Vande og midtstrøms,
klar baade af Rigsraad og Enkedronning. Lige over for
Rigsraadet maatte han derfor paa engang hindre hvert overilet Skridt
og samtidigt holde Christian den Fjerdes Blik aabent for, at det
næppe var af idel Omhu for Statens Vel, at man fremdeles
behandlede ham som et blot Barn og selv beholdt Magten.
Og lige overfor Enkedronningen maatte det ligge ham nær og
falde ham let — glat, verdensvant og afdæmpet som han var
paa engang at faa Christian den Fjerde til at opgive den
Slagsbrodertone, der svarede til Fornærmelser, Henrik Rammel ikke
selv havde lidt, og i Stedet for anslaa en vis mild Familjetone,
men samtidigt lære sin unge Herre ikke at lade sig skræmme,
selv om Frumoderen skød Fjedre og bruste paa.
Hos Enkedronningen var paa samme Tid, i Kraft af
Modgangen og selve Aarenes Forløb, Moderligheds-Forholdet i
Begreb med at undergaa en Forandring. Hidtil havde hun i
Christian den Fjerde mest set Drengen, hvis Vilje burde aves og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
