Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Christian den Fjerde og hans Broder Ulrik
sede deite Brev undervejs: „Ihvorvel Vi tidligere har sendt
Eders Kærlighed nogle Krebs, saa, da Vi erfare, at de ikke alle
er komne levende til Eder, og Vi nu har faaet et større Antal
friske, sender Vi Eders Kærlighed nu med dette Bud nogle og
tredive Skokke, i Haab om, at de maa komme til Eder saa
friske, som de er afgaaede herfra, og beder Eders Kærlighed at
tage til Takke og lade Eder dem smage vel."
Og der kom mere efter i de følgende Dage: indbundne Bøger,
tre Sendinger Jordbærder dog alle fik Modvind og blev
fordærvede, hvorfor en af Budbringerne medbragte følgende
Anvisning: „Hvis de forrige er blevne for gamle, saa kan Eders
Kærlighed dog bruge dem til at brænde Jordbærvand af."
Særligt de sidste var vistnok bedst skikkede hertil, idet de havde
været syv Døgn undervejs.
Tirsdagen efter Pinse, den 10. Juni 1595, forlod Christian den
Fjerde atter Nykøbing Slot-. Dog ikke han alene, hans Broder
Ulrik fulgte med. De var blevne saa gode Venner, at den unge
Konge indstændigt havde bedt Moderen om, at han maatte følge
med ham til Sjælland, og Enkedronningen havde turdet give
Lov dertil. De meklenborgske Hofjunkere sendtes da tilbage3,
Kongen vilde tilforordne sin Broder danske Mænd. Og afsted
gik det nu nordpaa til København, Frederiksborg og Kronborg,
hvor der var nok at vise frem baade paa Land og Sø. De
besigtigede dog ikke blot Slotte, Fæstninger og Skibe i Forening —
Ulrik skulde snart faa samme Lyst til Søen som Broderen4 —
men først og fremmest søgte de et Grundlag for enig Løsning af
Tvisten om Hertugdømmerne.
Kongen gjorde et Tilbud i saa Henseende, Henrik Rammel
toges med paa Raad5, og man synes foreløbigt at være enedes
om den Løsning, der ogsaa blev den endelige: at Hertug Ulrik
skulde som sin Part have Bispedømmet Slesvig eller, som det
ogsaa kaldtes: Amtet Schwabstedt. Efter henved en Maaneds
Fravær vendte endelig Hertug Ulrik tilbage til Nykøbing med
et venligt Brev fra Christian den Fjerde til Moderen6 og en
fyrstelig Ledsagelse af danske Hofsinder. Rørt takkede
Enkedronningen Kongen baade for hans gode Behandling af Broderen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
