Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Christian den Fjerdes Rejse til Tyskland
angik fyrstelig Selskabelighed, uovertræffelig i nedladende,
velvillig Hjemmevanthed ved Hove. Peder Munk maatte da slaa
sig paa Legemsøvelserne. Skøndt Rigens Admiral, ståk han saa
flinkt til Ringen fra Hest, at han efter sin Hjemkomst med Glans
kunde omstøbes til Rigens Marsk.
Henved femhundrede Heste stærk, med tretten Trompetere
og elleve „Instrumentister" i Spidsen, holdt Kongen sit Indtog i
Hamborg, og herfra gik Vejen, under en fortsat Række af
Festligheder, over Wolffenbüttel, Magdeburg og Berlin til
Meklenborg. Den unge Konge fik ikke blot Lejlighed til at se sig om,
modtage Hyldest og vise sin Færdighed baade ved Drikkebord
og Dystridt. Men Rejsens hemmelige Formaal lykkedes ogsaa
godt. Svogeren, Henrik Julius, var særdeles medgørlig i Sagen
om Hertugdømmerne. Og hos Administratoren i Magdeburg,
hvis Datter, Frøken Anna Cathrine, skulde „ansees", gik ogsaa
alt efter Ønske. „Hendes Kærlighed gefalt" „Hans Kærlighed".
Hermed syntes denne Sag, der havde sat saa mange Sind i
Bevægelse, da endelig afgjort. De to Kameler fra Kurland maatte
nu staa med deres fodrede Dækkener paa i København1 og fryse
til ingen Nytte.
Men alt skulde foreløbigt forblive den dybeste Hemmelighed.
En offentlig Forlovelse sfraks vilde ikke blot have været et
udfordrende Skridt lige overfor Rigsraadet, der jo betegnede
Christian den Fjerde som Barn endnu — og Rigsraadet havde det i
sin Magt at hævne sig ved at være knebent, naar „Livgedinget"
skulde fastsættes; — men en saadan Ihærdighed vilde ogsaa
have været i Strid med alle Datidens vidtløftige Former. Endnu
halvandet Aar efter, da Christian den Fjerde forlængst var
kronet, var man ikke videre, end at Forlovelsen rygtevis kunde
omtales som en Nyhed, og Henrik Ranzau hofmandsmæssigt
lokke Rygtet paa Vildspor ved at paastaa, at Kongen vistnok
skulde ægte en Datter af Hertug Ernst af Lüneburg2.
Kun de indviede vidste, hvad der var foregaaet i Magdeburg.
Og til disse indviede hørte Anna Cathrines Bedstefader, den
gamle Kurfyrst Johan Georg. Hans Søn, Administratoren, var
nemlig ilet forud og havde fortalt ham det lykkelige Udfald. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
