- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
260

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johan Adolphs Komme

Oppe fra Slottet hørtes Larmen af den sene Banket, den første
større Festlighed af de mange, som nu skulde begynde. Af den
Grund nøjedes den unge Konge denne Aften med en lempelig
Rus. Og det var godt. Thi med eet, henad Midnat, lød Kirkernes
Stormklokker, „Løsen" skødes fra Volden, Trommerne gik,
medens Vægterne nede omkring Gammeltorv raabte „Brand!
Brand!"

Ilden var i et snævert Stræde bag Gammeltorv. Kongen
afbrød Drikkelaget, kastede sig paa en Hest, ilede til Brandstedet
og overtog selv Kommandoen. Men Ilden var stærkere end
Borgere og Krigsfolk. Skøndt Natten var stille, bredte den sig og
truede med at forvandle hele Byen til en Askehob, Kongens
Kroningsfest til en Landeulykke. Her var ikke andet for end
at kalde Reserven til Hjælp. Kongen jog til Bremerholm, fik
hele Flaadens Mandskab pebet i Land, og i Spidsen for disse
med deres Baadshager og Økser fik han endelig spærret Ilden
Vej ved Nedrivning om Brandstedet. Fjorten Ejendomme var
da fortærede af Luerne, blandt dem Borgmester Oluf Madsens
Gaard paa Vestergade, hvor Festtoget nys under Jubel var draget
forbi.

Næste Morgen sov man længe paa Slottet. Dagens
Begivenheder indskrænkede sig til, at „Kongen besøgte Herrerne paa
deres Kamre", og en og anden øvede sig og sin Hest ovre i
Slotshaven ud for Sankt Nicolai til det forestaaende Ringridt.
Om Lørdagen kom Johan Adolph og hans Moder,
Enkehertuginde Christine, som havde ligget nogle Dage i Roskilde og ventet
paa at faa Samling paa alle deres syv hundrede Heste, Vogne
og Folk, der var komne lidt forstyrret over Bæltet. De maatte
nøjes med, at Christian den Fjerdes Brødre modtog dem i
Spidsen for et anseeligt Følge, ligesom der ogsaa blev holdt lidt
mere Maade med „at afbrænde Æres- og Glædesskud, efterdi
Hds. fyrstelige Naade, Enkehertuginden, ikke godt kunde
fordrage den Skyden". Enkedronningen og Frøknerne, heriblandt
Bruden, modtog dem i Slotsgaarden. Men Christian den Fjerde
og de andre fyrstelige Herrer var ikke tilstede. De havde fore-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free