Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Polen
raabte i en af sine berømteste Taler de profetiske Ord: „Polen
bestaar kun ved Lovløshed. Derfor skal en ydre Fjende komme
over Eder, benytte sig af Eders Tvist og sige: Eders Hjerte har
delt sig, nu skal ogsaa Eders Tvist faa en Ende. Store Lande og
Fyrstendommer skulle falde fra og rives sønder. I, der engang
har hersket over andre Folk, skal sidde som en forladt Enke,
spottet og haanet af Fjender. Selv lagde I Eders Folk og Eders
Sprog øde, det eneste frie af Slavernes Æt. I tilintetgør et
gammelt og stort Folk. Derfor skal I opsluges af Folkeslag, der
hader Eder."
Hvad hjalp imidlertid selv den mest glødende Veltalenhed!
Ustandselig rullede under Mængdens Jubel Friheds-Lavinen
videre. Sit vildeste Udtryk fik Begejstringen, da man Aar 1652
fastslog Mindretallets Uafhængighed af Flertallet. Den polske
Rigsdag vedtog, at en enkelts Nej skulde være i Stand til at
omstøde det overvældende Flertals Ja. Videre kunde Galskaben
ikke let drives. Frihed var forvandlet til hver enkelts
Tvangs-vælde, al Beslutningsevne var kvalt. Forfatningsmæssigt bestod
nu Folket kun af strittende Enere, der ikke vilde lade sig føje i
Tal. Regnekyndige Naboer gennemhuggede Knuden ved med
Vold at brøkdele Landet.
Ved sin sørgelige politiske Skæbne er Polen nu til Dags
bleven til blot et floromvundet Eksempel for det vestlige Evropa.
Man mindes kun dets Fald og dets enkelte Sønners tapre Kamp
for at fri det. Man har glemt dets Stortid i det 16de Aarhundrede
og de selvstændige Bidrag, som det dengang ydede til den fælles
evropæiske Udvikling. Og dog var der to iblandt disse, der, om
end paa højst forskellig Vis, fik fremtrædende Betydning.
Den ene Nyhed, der kom fra Polen og derefter bredte sig
vesterpaa til det øvrige Evropa, varen egen Art Dans.
Middelalderen igennem havde i Vestevropa den sædvanlige Festdans
været den gamle, som allerede Vikingerne havde hjembragt fra
Frankrig til Norden, og som her, f. Eks. paa Færøerne, har
holdt sig indtil vore Dage. Den bestod i to Rækkers eller een
lang Rækkes taktfulde Fællesbevægelser efter Sang. Men fra
Polen førtes i det 16de Aarhundrede en ny Art Dans vesterpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
