Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195 Hvad Kirken lærte
Men hertil kræves at rette sig efter Kirkens vejledende
Forskrifter. Afholdenhed er det højeste. Derfor skal ogsaa
Ægtefolk til visse Tider, som Kirken nærmere bestemmer, udøve
denne Dyd. Og naar Gud selv sætter Grænsen ved at lade den
ene Ægtefælle dø, skal den efterlevende fra den Stund forblive
afholdende og ikke gifte sig paany. Thi den aandelige
Forbindelse mellem Ægtefællerne, den, som Gud velsignede i
Ægteskabets Sakramente, vedvarer fremdeles. Hvad Gud har
sammenføjet, kan intet Menneske adskille. Derfor er Skilsmisse
mellem Ægtefolk umulig, hvad enten de saa begge eller kun den
ene af dem er i Live. Og det er under strengeste Straf forbudt
enhver Kirkens Tjener at vie nogen Enkemand eller Enke, der
ønsker at indgaa Ægteskab paany.
Under disse to Klasser — de Aandelige og de gudfrygtige
Lægfolk — der jo begge, om end i forskellig Grad, søger at
leve Gud til Velbehag, kommer endelig en tredje og sidste
Klasse. Det er dem, der blindt giver efter for
Forplantnings-driften og lever som Dyr. De har skilt sig fra Gud, kender ikke
længer Gud. Om dem gælder det: Horkarle og Skørlevnere
skulle ikke arve Guds Rige. De er hjemfaldne til den evige
Fordømmelse.
Dog er ogsaa her Guds Naades Dyb uudtømmeligt. Der gives
Midler — Kirken ejeren Del af dem — til at sone ogsaa denne
Synd. Og efter Døden, i Skærsildens Flammer, er der maaske
Mulighed for gennem Aartusinders Lidelser at lutres ren. Salig
den, hvem Kirkens Forbøn skaffer Afkortning i Lidelsen, salig
den, paa hvem Draaber fra dens opsparede Væld af gode
Gerninger falder som Medlidenheds Taarer og tvætter ham ren.
Dette var den middelalderlige Kirkelæres — Skolastikens
-Opfattelse af Forholdet mellem Mand og Kvinde. Den stillede
strænge Krav, idet den søgte at luge det jordiske bort til Gunst
for en højere hinsidig Natur. Men for denne himmelske Natur
ejede den intet andet Udtryk end det negative: Afkald.
Top-skudet i den højere Natur, Himmellængslen, antog derfor selv
hos de ædleste Tilhængere af Læren saa let et jordisk Præg.
Den blev hos den unge Munk ofte uformærkt en Tilbedelse af
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
