Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Montaigne
295
det er: Økonomi. Jeg for mit Vedkommende giver hende selv
Lejlighed til at øve denne Dyd, idet jeg, naar jeg er borte fra
Hjemmet, lægger hele Styrelsen i hendes Haand. Og ingen har
Brugen af sit Eje saa nemt, saa trygt, saa frit og kvit som jeg.
Det er jo ogsaa i Naturens Orden: Manden sørger for Stoffet,
Kvinden for Formen."
„Men lider nu ikke Samfølelsen ved saaledes til Tider at være
skilte? Tværtimod. Den slappes snarere ved stadigt at hænge
over hinanden. Hver fremmed Kvinde forekommer os ved første
Øjekast hæderlig. Afbrydelsen fylder mig med nye Følelser for
mine egne, forsøder Nydelsen af Hjemmet. Venskab har lange
Arme, der naaer fra et Hjørne af Verden til et andet, især her,
hvor hvert Budskab melder om Bistand, der knytter Baand og
vækker Minder. Fra Rom, i det fjærne følger og leder jeg mit
Hjem og alt, hvad godt jeg der har efterladt. Jeg seer Murene,
Træerne, mærker dets Indtægter vokse eller aftage, ganske som
om jeg var nær. Hvad er „nær"? Hvis „nær" og „nyde" kun
gælder det, jeg kan røre ved, saa farvel min Daler, naar du er
puttet i Kassen, og mine Børn, naar de er tagne paa Jagt! Vil
du have dem nærmere? I Haven, er det nær? Eller en halv
Dag borte? Hvad! Ti Mil, er det fjærnt eller nær? Hvis det
endnu er nær, hvad er saa 11, 12, 13 Mil? Og gælder Ægteskab
og Venskab ikke selv paa de længste Afstande, hvor den ene er
her og den anden hisset? Ægteskab er ikke Forpligtelse til altid
som Hunde at hænge sammen med Halerne, saadan som vi ser
det med visse Smaadyr, jeg har glemt Navnet paa, eller med
de forheksede paa Øen Rygen, jeg engang har læst om."
(III,s).
„Men der findes kun saa faa gode Ægteskaber! Det er os
netop Beviset for, hvor værdifuldt et godt er. Rettelig taget er
det det smukkeste Stykke i hele vort Samfund. Men som
Forholdene er, gaar det med Ægteskab som med Stærkasser. De
Fugle, der er inde, vil ud; de, der er ude, vil ind. Derfor svarede
ogsaa Sokrates, da han blev spurgt, om det var rigtigt at indlade
sig i Ægteskab eller lade være: „gift dig eller gift dig ikke, du vil
fortryde begge Dele". Det er et Forhold, hvorom ganske sær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
