Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Montaigne
Calvins Ensidighed, et befriende „Nej, lad os nu være
Mennesker" ! Fyldigst faar man dette Indtryk ved at se, hvorledes hver
af dem forklarer sig, hvad et Menneske er. For Calvin er alle
Mennesker væsentlig ens, en Samling af Frø, som Ejeren, Gud,
i Tidernes Morgen har sortéret efter sin Vilje. Tilsyneladende
er de alle ens, arme Syndere tilhobe. Og i Livet er de blandede
sammen, de udvalgte og de forskudte, Himmerigsfrø og
Hel-vedesfrø imellem hinanden, ikke til at skelne ad, hverken af
sig selv eller af andre. Men naar Gud engang blæser ad dem,
farer de hver til sin Side, deles i to Hobe efter hver af hans
Sider: hans uendelige Kærlighed og hans uudgrundelige
Retfærdighed.
For Montaigne derimod er Menneskeheden en Sum af
Enkeltvæsener, alle indbyrdes forskellige. Hver enkelt vokser i Kraft
af sit Væsens Form, den i hans indre Frø liggende Lov, og
udfolder sig til den Plante, hvortil han er anlagt. En Skarntyde, en
Nellike og et Pæretræ er indbyrdes vidt forskellige. Hvilken er
den ypperste? Hvad veed jeg? Men Fortrydelse hjælper kun
lidet. Et Græskar angrer sig aldrig til en Natviol.
Al denne indbyrdes Forskel i oprindelige Anlæg uddybes
yderligere ved Forskel i Vokse-Vilkaar. Fødested, Tidsalder,
Omgivelser, Kultur o. s. v. kan udøve stærke Virkninger
hæmmende, fremmende. Ikke to Mennesker ligner derfor ganske
hinanden. Omvendt gaar der en Tværfure henover
Menneskeageren og sætter et Skel, der delvis samler de enkelte i to Hobe.
Det er Forskellen mellem Mand og Kvinde. Forholdet mellem
disse to er Jorden over, trods Stedvilkaar og Tidsalderes
Forskel, nogenlunde ens, og ad denne Vej flettes jo stadigt
Menneskeslægten videre.
Vi har nu set de Erfaringer og Forudsætninger — ydre og
indre — hvoraf Montaigne dannede sig sin Mening om Forholdet
mellem Mand og Kvinde. Lad os nu se, hvilken hans Mening
da var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
