Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83 Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade
nærmeste at komme vel afsted ud paa aabent Vand. Først seks
Sømil ude lagde de atter bi. Det var Planen ved Daggry at vende
tilbage, optage Ankerne og paany indtage den gamle
Ankerplads.
Fra engelsk Side havde man naturligvis med største
Opmærksomhed fulgt alt, hvad der foregik. Efter Aftale skulde Flaaden,
delt i to Halvdele, benytte sig af Fordelene. Den ene Halvdel
under Frans Drake skulde staa til Søs efter de flygtende og ikke
unde dem Ro. Den anden Halvdel under Lord Howard skulde
gaa langs Kysten og drive Efternølerne blandt de spanske Skibe
enten imod Branderne eller ind paa Grund.
Ved Daggry fik Lord Howard Øje paa en stor spansk Galej,
der stod fast paa Barren ved Calais. Et Ankertov havde viklet
sig om dens Ror, saa at det ikke længer lystrede. Flodtiden
havde sat den paa Land, og nu, da Ebben var indtraadt, laa den
uhjælpelig fangen. Lord Howard sendte alle Baade ud for at tage
den, men den spanske Besætning, 700 Mand, kæmpede tappert,
mange Engelskmænd faldt. Først da Chefen, Moncada, var
bleven dræbt af en Geværkugle, opgav man Kampen, Galejslaverne
sprang først overbord, saa Sømænd og Soldater, og en Del af
dem naaede til Land.
Englænderne entrede nu ombord og haabede ved Flodtid at
faa Skibet flot igen. Men just som de var ifærd med
Forberedelser hertil, kom der Baad ud fra den franske Befalingsmand paa
Kysten med Budskab om, at, da Skibet stod paa fransk Grund,
tilkom det Franskmændene; Byttet ombord maatte derimod
Englænderne have Lov til at tage med sig. Der var gammel
Uvilje mellem de to Nabofolk. De franske Sendebud
behandledes ilde ombord i det tagne Skib, og da de kom i Land, blev
Svar givet, idet de franske Kanoner paa Rysbank Batteri
begyndte at spille paa Galejen. Skyndsomst maatte Englænderne
gaa i Baadene og forlade den.
Medens Lord Howard spildte Tid paa Smaating som denne,
havde Frans Drake under Forfølgelsen af den spanske
Hoved-flaade mere og mere faaet Syn for Øjeblikkets afgørende
Storhed. Det stod ham klart, at med Nattens Begivenhed var Skæb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
