Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og munter og glad, og det saa ud til han likte sig ved
et mer regelbundet liv. Han var kommen til at se frisk
og kjæk ud, var rankvoksen og spræk, og nu da han
var begyndt at fli sig ogsaa, var han virkelig en vakker
gut. Jeg for min part maa nu tilstaa at jeg ikke havde
synderlig tilovers for Hans; ikke bare fordi han altid
blev opstillet som eksempel for mig, naar jeg ikke vilde
finde mig i at bli vasket og striglet ordentlig, men
fordi han var mig saa underlig og fremmedartet; han
var nemlig sørfra etsted og snakked et ganske andet
bygdemaal end vi. Hans var forresten snill mod mig,
og laged mangeslags leger til mig. Men jeg kunde ikke
rigtig med ham, og holdt mig heller til gamle Toni og
hans dalerbørse.
At se paa den gamles vigtige, inderlig fornøiede
ansigt, naar han kom anstigende med sine dalere, var
en ren moro for mig. Dette flade, rynkede ansigt med
store kindknoker, de smaa, vandblaa øinene som
formelig legte gjemsel under de svære buskede bryn, —
og saa alle de folderne og rynkerne han kunde lægge
dette ansigtet i, og at han drog pandehuden op og
ned og endog rørte paa ørene som et æsel — jo,
sandelig var det moro. Og saa var det at jeg en vakker
dag fik en tanke: Naar Toni kan sætte sligt et
morsomt ansigt op, naar han er glad og fomøiet, hvordan
maatte det ikke da være naar han blev vild og sint?
— Med denne tanken begynder denne fortælling.
En dag da de andre var ude paa marken, gik jeg —
lidt skjælvende i benene — nedover den steile trappen
fra loftskammerset og glæded mig til den stund da Toni
vilde vise sine dalere frem og ikke kunde finde dem.
Jo, der skal bli latter. Men jeg ler stille for mig selv,
og siger ikke noget om spøgen før næste dag.
Det var midt i travle skuraannen; alle arbeided og
stræved til sent paa kveld; og da var der ingen tid til
at glo paa dalerne. Jeg glemte dem da ogsaa snart;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
