Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afløstes af en stor, og den ringte hele tiden mens vi
nærmed os kirken. Altsaa var det sandt det bedste
havde sagt: at ved midnat tar klokkerne paa at ringe,
og saa ringer de saa længe til folk som bor langt inde
i afdalene ogsaa har naadd frem til kirken julenatten.
Kirken ligger paa en bakke; birketrær og graner
flokker sig om den. Rundt om ligger kirkegaarden med
sit lave stengjærde. Nede i dalen ses gaardene; de
er ikke mange.
Efterhvert som folk kom frem til kirken, stak de
faklerne paa hodet ned i sneen, saa de slukned; bare
en blev staaende og lyse, indeklemt mellem to stener i
kirkegaardsgjærdet.
Nu lød den store klokken fra taarnet; langsomt,
vuggende ljomed tonerne ud over mængden. Det lyste
ud fra de smale, høie kirkevinduerne. Jeg vilde straks
ind i kirken, men husbondsdrengen sa det hasted ikke;
han blev staaende, stopped piben sin, og prated og lo
med flere andre karer; og jeg maatte vente.
Endelig begyndte alle klokkerne at ringe paa én
gang; orgelet bruste inde i kirken, og nu gik vi ind.
Det var meget finere end paa en almindelig søndag.
Lysene, som brændte paa alteret, var som hvide,
straalende stjerner, og det funkled og tindred i det forgyldte
tabernakel. Ampelen med det evige lys var rød.
Folk sad indtullede i tykke vinterklær i stolene;
især kvinderne var med mange tørklær paa og hosted
og kremted. Mange havde vokslys brændende foran
sig, og de sang med i sine salmebøger.
Husbondsdrengen leied mig op mellem bænkeraderne op til et
sidealter, hvor der stod mange folk. Der løfted han mig
op paa en skammel foran en stor glaskasse, som stod
mellem mange lys og to smaa grantrær, og som jeg
aldrig havde set i kirken før. „Se saa, nu kan du se
paa krybben," hvisked han i øret paa mig. Saa lod
han mig staa der, og jeg keg ind gjennem glasset. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
