Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
En Maaned var gaaet, siden Ceciles Død, og
Anton Svendsen var fremdeles i Christiania.
I den første Tid havde Arild været saa
fortvilet, at det var nødvendigt, at der stadig var en
om ham, som kjendte ham og kunde vaage over
ham. Svendsen havde paataget sig dette, saameget
hellere, som han var den eneste, Arild taalte at se.
Han var bleven menneskesky, og havde i Løbet
af hele denne Maaned ikke sat sin Fod udenfor
Huset — neppe udenfor sit og Ceciles Soveværelse,
hvor han holdt sig Dag og Nat og fik sin Mad
bragt ind.
Ceciles Seng stod, som da hun havde forladt
den — ingen maatte røre den; alle hendes
Smaating laa paa sin Plads, endog de Klæder, hun havde
havt paa den sidste Dag, hun levede, laa som hun
havde lagt dem.
De eneste, som fik Lov at komme ind til ham,
var Svendsen og Camilla, naar hun skulde gjøre
istand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
